Reise Reise, Fahrvergnügen
Omskifteligheden er i luften! Med en domæneflytning er også fulgt Tyskland hvor der før var Danmark og beskæftigelse hvor der før var dagdriveri. Nu er det jo sådan at dagdriveri er en aldeles behagelig beskæftigelse, så kunne man ikke med rimelighed mistænke mig for at være bekymret ved at udskifte lediggang med et praktikophold hos et spilfirma i Hamborg? Slet ikke. Hvor meget jeg end finder velbehag i uforetagsomhed kender man mig ikke ret godt hvis man tror at dette er tilfældet! Jeg er nemlig en ganske arbejdsom person i det rette fag, er jeg, og arbejdet i Hamborg har da også vist sig at være uendeligt sjovt og heldigvis ikke spor hårdt.
Helt fri for tysk malurt er bægeret dog ikke (se bl.a. fig. 1), for nu er det jo sådan at Hamborg ligger i Tyskland. Alle ansatte (og sågar rengøringsfolk) er derfor tyskere. Det betyder takket være stemmesynkronisering af udenlandske film (se evt. fig. 2) at deres engelsk for de flestes vedkommende kun er marginalt bedre end Arnolds var i Hercules in New York. Ja, det kan være meget sjovt når man skal høre dem tale om tørminals og maus cørsors og festplatten, men grin ikke for tidligt: Manglen på engelsk tvinger nemlig mig til at tale tysk.
Figur 1: Den ubetinget største ulempe ved at befinde sig i tzskland.
Figur 2: I Inglourious Basterds lader tyskerne fransk og italiensk være intakt, mens alt engelsk synkroniseres. Om man kan undgå at spolere kælderscenen uden at give englænderne to stemmer kan jeg ikke helt gennemskue.
En anden mindre ulempe ved Hamborg er, at der er 1½ times rejse dertil fra Kiel, som er byen hvor jeg nu sover, spiser og grinder. Selvom jeg ikke skal dertil hver dag løber det op i mange timer frem og tilbage, og det er derfor vigtigt at jeg føler mig godt tilpas under alt dette rejseri. Men endnu engang er jeg heldig! 70′er-bassen blev nemlig opfundet allerede for 40 år siden og min Reisevergnügen er således aldrig i fare så længe jeg har White Boys og Age of Aquarius ved hånden og det ikke er HVER dag die Bahn forsinkes af de Fliegerbomben, tyskerne stadig graver ud af jorden.
Jeg mangler stadig at oprette bankkonto og at fikse et telefonnummer hernede, men det vigtigste af alt, internetadgang, er heldigvis allerede ordnet takket være et trådløst netkort og en venlig nabo. Jeg håber derfor på igen at kunne begynde at opdatere bloggen jævnligt.
Endnu vigtigere end internetadgang for at dette kan lykkes er det måske, at jeg ikke længere er dagdriver.
Stik imod hvad man skulle tro har man som dagdriver nemlig forsvindende lidt tid til rådighed til trods for at man egentlig intet foretager sig. Ting, man aldrig tidligere har bekymret sig om gøres pludselig til dagdriverens ansvarsområde da han jo har så meget tid til rådighed. Fra alle sider kommer opgaverne strømmende og hober sig op i et så svimlende højt tempo at dagdriveren umuligt kan følge med. Han vil derfor forfalde til den eneste naturlige reaktion på dette: Opgivenhed. Hvordan man end vender og drejer det vil dette tvinge den sagesløse døgenigt ned i en ond spiral af søvn, risk-spil og PL50-grind alt imens antallet af uløste opgaver ufortrødent fortsætter sin himmelflugt, efterladende dagdriveren til en stille død i vejkanten af cs-motorvejen.
Heldigvis tælles jeg ikke blandt dagdriverne længere. Og nu har jeg masser af tid til at opdatere bloggen. White boys are delicious!
Das Blog virker nu ikke helt optimalt endnu, bla. billeder på din seneste postering, samt muligheden for at se tidligere nyhedspost, da der bare linkes til blanke sider.
Efter at have luret din arbejdsgivers CV og vurderet den impact som fjahgo vil få på en computerspilsvirksomhed, så ser jeg frem til en rennæsance for adventurespillene.
Ach, übrigens - så tillad mig at give lidt pendlertips. Jeg tager dagligt fra Korsør til Bagsværd, hvilket tager 1:45 hver vej, og her er en NETBOOK fuldstændig uvurderlig. For det første kan man se film og lamme serier, men endnu vigtigere så giver det en gylden mulighed for at genspille alle de gamle klassikere. Sensible Soccer, Fallout 1+2, Starcraft, samt alle de fantastiske adventurespil fra 90′erne; Monkey Island, Sam n’ Max, Discworld, Simon The Sorcerer osv.
Held og lykke med dit nye liv som arbejdende ung mand, og så ser jeg i øvrigt frem til hyppige opdateringer!
Tak
Bloggen virker fejlfrit her. Billeder vises, alle gamle posts fungerer,., Saa tjek at der er stroem til din computer og proev at genstarte?
Har allerede en laptop, ellers var jeg doedsens. Har ogsaa swos paa den, men nu er jeg blevet opsat paa at skaffe simon the sorcerer 2. Efter civilization blev udgivet har jeg helt glemt hvor vilde gamle adventurespil er
Jeg kender muligvis en (Arjon), som har alle de gamle klassikere, Simon 1+2, Sam n Max og lign. med originalt voice soundtrack… Kan være han kan overtales til at lægge det op et sted.
Jeg kan nu se at jeg skrev kommentaren lige inden sitet blev overført til fjahgo.dk, det forklarer nok hvorfor intet virkede.
Hvis du i øvrigt er til bøger, så kan jeg varmt anbefale Terry Pratchetts geniale Discworld serie, som efterhånden er nået op på en 30-35 stks. De er direkte hylende morsomme og kan købes som paperbacks over Amazon til ingen penge. Jeg giver gerne en reading guide.
NICE, kan du ikke lige overtale ham til at lægge det op så? Jeg hentede lige simon2 og glædede mig indtil jeg fandt ud af det var på fransk. Det er sgu synd for spillet.
Adventurebøger er normalt ik liige mig. Tror det sidste jeg har læst der minder om adventure er krøniker fra kvæhl
men ku være jeg sku kigge på dem. Hvor starter man? dcc læseguide.
Well, mht Discworld. Kendetegnene for bøgerne er et enormt persongalleri som går igen i mange af bøgerne på kryds og tværs - Der er nogle standalones samt en række store gennemgående story arcs, som omhandler hhv:
Rincewind, en talentløs troldmand og alle de eventyr han mod sin vilje kommer ud for. De to første bøger som Pratchett skrev omhandler bla. ham, samt han er hovedpersonen i de to computerspil der blev lavet. De her bøger tager tyk pis på alle fantasy- og rollespilsbøger. Start med The Colour of Magic.
City Watch, de obligatoriske city guards, som bliver slagtet i hobevis af barbarhelten i alle D&D bøger der nogensinde er blevet skrevet, har her fået deres egen historie. De er ekstremt velskrevne, tager et krimi/detektiv element indover deres fantasysetting og er mine personlige favoritter. Start med Guards! Guards!
The Witches følger tre hekse og tager igen tyk pis på de traditionelle syn på hekse samt diverse Shakespearestykker. Denne serie er blevet bedre og bedre med tiden og er helt klart min runner up favorit. Start med Wyrd Sisters.
Death er som traditionen foreskriver et 2 meter højt skelet iført sort kappe og en le. Han optræder i samtlige bøger pånær én, men har også hovedrollen i en række af dem. Start med Mort.
The Wizards omhandler troldmændene fra Unseen University. Ligesom Death optræder de i mange af bøgerne, men har også hovedrollerne i et par stykker. Optræder i deres første inkarnation i The Colour of Magic men træder først for alvor i karakter med det persongalleri som går igen gennem hele serien omkring Moving Pictures og Reaper Man.
Derudover er der også tre yderligere story arcs omhandlende Moist Von Lipwig, en con-artist-turned-goverment-official, The History Monks som sørger for at verdenshistorien udvikler sig hensigsmæssigt samt Tiffany Aching en ung lærlingeheks under magisk beskyttelse af en bande fordrukne “pictsies” The Nac Mac Feegle.
Jeg vil foreslå at du starter med Guards! Guards! istedet for at tage dem kronologisk med den første bog der blev skrevet. Pratchetts forfatterevner er steget eksponentielt i takt med antallet af bøger han har udgivet, og jeg vil gerne sikre mig at du bliver hooked fra dag 1
Mht das spiele, hvis du så lige tager kontakt til Arjon på hans email, så kan der nok findes en løsning på det.
Puha, det blev en lang smøre. Du kan man måske fornemme min entuitiasme for bøgerne
Minh Le er sq på vej med et nyt CS lignende spil:
http://pc.ign.com/articles/102/1028810p1.html
Hm, maa nok sige jeg umiddelbart synes det ser lidt fesent ud. Og selvom folk i kommentarerne til artiklen nok liiige er grove nok i munden og gooseman boer have aeren for at ha lavet cs, saa har de nok ret i at hunde og alt muligt andet goegl ikke ligefrem havde gjort cs til et bedre spil.