What’s our vector, Victor?

Overlevelse i Honduras' jungle med B.S.

Navn IRL: Jens

Alder: 25 1/4

Skilled: High

Nick in game: Fjahgo

Kæreste: Vanessa Mieke

Clan former: None.

Current Clan: Klan Herman

Tøj: Jack & Jones

Spillet CS i: 342 år

Note: Sidens design er p.t. stjålet fra moddb.coms side om wolf3d-enginen!

Historisk background:

Legede med lego og spillede fodbold som lille og vandt den ekstremt eftertragtede Årets Spiller-pokal i femte klasse. Var tynd som en pind og kunne tæskes af alle undtagen min storebror og hans venner fordi de alle var svanse. Fik første computer omtrent samtidig med udgivelsen af Wolfenstein 3D, men kunne ikke køre det pga. RAM-mangel, så spillede Simcity i stedet for, naturligvis uden nogensinde at bruge snydekoder.

Fik siden stor forkærlighed for strategispil og Rammstein og brugte mange aftner på at drikke saft, spise popcorn og spille Colonization med Steffen imens de andre begyndte at interessere sig for knallerter, subsidiært øl og pigerne fra sjette. Skiftede skole efter 7. og begyndte at frekventere Sønderborgs lokale Netcafe, vandt en 1on1 i Red Alert mod byens ukronede mester og var på et tidspunkt rangeret som Danmarks tredjebedste Tiberian Sun-spiller ud af mindst fire. Udskiftede Starcraft med Half-life i 320×240 og spiste flere popkorn og drak mere saft sammen med Steffen inden gymnasietiden begyndte.

Gik i skole med en masse hotties, for hvem Tiberian Sun-ranglister ikke kunne være mere ligegyldige og begyndte at frekventere metalkoncerter i stedet for at spise popkorn.

Traf nuværende klanmedlemmer, forpestede deres LANs med højlydt metalmusik og introducerede dem for counterstrike. Grundlagde Klan Herman for at øve sig på HTML, lamede online-scenen til ukendelighed og måtte erkende, at 13- og 11-tallerne fra folkeskolen hørte fortiden til medmindre man var indstillet på at fedte for lærerne og lægge en vis grad af arbejde i ting, der ragede en en papand.

Nød godt af den store mængde fritid og arbejdede til slaveløn på den lokale netcafe for at have mulighed for at spille Day Of Defeat med lav ping. Blev valgt til anfører for det danske DoD-landshold og misbrugte dette på det groveste for derefter at hive en kneben sejr hjem over Rusland og tabe de resterende kampe i Eurocuppen. Var en overgang rangeret som verdens bedste DoD FFA-spiller efter at have snipet og ghostet med QB fire dage i træk på den største server i byen. QB sidder i midten på nedenstående foto.

Blev verdens mest gennemsnitlige student, brugte eksamensbeviset og den nyvundne fritid til at spille mere CS end nogensinde før og blev så sendt i militæret. Var ikke kompatibel med at modtage befalinger, modtog to indberetninger, måtte lide den tort at blive degraderet fra GV1 til ussel MG-hjælper og fik ved hjemsendelse efter 8 måneder værst mulige bedømmelse, C3.

Tog derefter 4 måneder til Australien med clan-m8 Skob og vil med glæde gentage dette. Har siden udviklet en trang til at spille på instrumenter til stor fortrydelse for alle andre end mig selv, ikke være på det samme sted for lang tid ad gangen og spille online poker. Studererer p.t. computerspil i København og agter at flytte til de varme lande inden jeg blir gammel.

(…)

Roger Murdock: We have clearance, Clarence.
Captain Oveur: Roger, Roger. What’s our vector Victor?
Tower voice: Tower’s radio clearance, over.
Captain Oveur: That’s Clarence Oveur. Over.
Tower voice: Roger.
Roger Murdock: Huh?
Tower voice: Roger, over!
Roger Murdock: What?
Captain Oveur: Huh?

  1. No comments yet.
  1. No trackbacks yet.