Jeg har altid lovet mig selv, at når jeg vandt en lidt større turnering ville jeg blot skrive “Jeg vandt.” i chatten og skride med pengene. Efter mange overvejelser er jeg kommet frem til, at det ville være den vildeste måde at håndtere det på - at være lige så følelsesladet som en sten.
Og når det så endelig sker, så glemmer jeg det selvfølgelig. Men ok, det var på en måde ikke en ÆGTE sejr, for det skete i en kvalifikation.
Nærmere betegnet en kvalifikation til Casino Copenhagens 10000 kr’s side event til EPT’en om en små to ugers tid - præmien var altså på 10000 (ja det vil sige oven i det kommer gratis buffet og drikkevarer). Og desuden skal den deles i tre da jeg blev staket. Dem, der er klar over at jeg lige har fået et nyt job, har nok gættet, at der er en sammenhæng mellem min nye überludoman af en chef, min storgamblende kollega Benny og så denne turnering. Og de har ganske ret.
Der skete det, at mens vi sad og arbejdede i dag, dvs. mig og Benny sad og klippede interviews og skrev nyheder imens bossen multitablede 3/6 NL, kom det os ad forskellige omveje for øre, at der var en kvalifikationsturnering med stort overlay på et lille nyt pokersite. Vinderen ville få et sæde til førnævnte turnering på Casino Cph til en værdi af €1500 (aka ~10000 kr), og prisen for at deltage i kvalifikationen var €100. For at dette gilde kunne betale sig for pokersitet skulle der derfor være mindst 15 deltagere - men da turneringen blev afviklet i går havde der kun været fire. Min chef besluttede derfor (efter lidt overtalelse) at sætte mig og Benny til at spille turneringen mod at dele en eventuel gevinst i hovedturneringen ligeligt mellem os tre - og med 2 spillere i en turnering, der forventedes kun at have 4-5 andre deltagere, var det jo rene penge i banken.
Desværre var der hele 10 spillere, der stillede til start, men det var sådan set held i uheld. De fleste af dem var nemlig pivringe, og inden længe optog Benny og jeg henholdsvis 1. og 2. pladsen. Det holdt indtil der var 6-7 stykker tilbage.
Benny blev på det tidspunkt presset ud i et all in og måtte forlade turneringen da hans 
ikke holdt hjem mod 
i et preflop all in. Jeg var derfor sidste mand på skansen og lå på en andenplads med ca. 20000 chips hvor Bennys banemand var den nye chipleader med omkring 35000.
Derefter gik det ned heftigt ned ad bakke, og jeg var på et tidspunkt nede at vende på 1400 i chips da BB var 1000. Hvad der dernæst skete husker jeg ikke helt, men lige pludselig var jeg heads up med Bennys banemand, der havde ca. 60K mod mine 15K.
Han var virkelig, virkelig vattet til at spille heads up og formåede på ganske urutineret vis at tabe intet mindre end TO gange med 
mod vores
x. Situationen var nu pludselig vendt, og da vi var blevet 40-35 chipleader var det blevet så spændende, at selv chefen måtte forlade sit 3/6-bord for at komme over og se hvad der foregik. Modstanderen blev kørt det sidste stykke ud over afgrunden da han på et tidspunkt besluttede at mande sig op og kalde all in preflop med 
mod vores 
. Under fanfarer og hurra-råb ramte vi et es mere på verdens tørreste flop, og da den holdt hjem til river var der intet andet at gøre end at drikke øl og høre Alphabeat.
Inden turneringen startede var det blevet besluttet at lade Benny spille turneringen ude på kasinoet da jeg selv har damebesøg på det tidspunkt, så det er op til ham at køre den hjem. Hvis det lykkes ham at hive førstepræmien på en kvart million kan det endda være, at jeg kan overbevise Mieke om, at poker sgu egentlig er fint nok.
PS: nåh ja: Jeg vandt.
blær, Poker