I laff my girls
Som de fleste måske er klar over har jeg en tysk kæreste, der bor i Hannover.
Jeg kører derfor en del frem og tilbage i tog, og en gang i mellem hænder det, at min rejsedag falder sammen med en spilledag i Bundesligaen for Hamborgs stolthed, Hamburger Sportsverein (HSV).
Når det sker, er strækningen mellem Hamborg og Hannover altid garanti for god underholdning eller, alternativt, halvanden times rejse gennem helvedes forgård. Om det bliver det ene eller det andet afhænger af, om toget er fyldt med karseklippede, storrygende hooligans eller lystige gamle mænd og folk i giant animal costumes.
I går var præcis sådan en dag, og eftersom HSV lige havde slået Hannover 96 1-0 i en vist nok spændende kamp, havde alle de karseklippede hooligans åbenbart valgt at blive ekstra længe i Hannover, sandsynligvis for at finde nogle Hannoveranske kolleger at tæske / få tæsk af. Uanset hvad var toget ihverfaldt fyldt med lystige og ikke mindst berusede gamle mænd.
De første minutter af en rejse som denne forløber oftest fredeligt, men det er så sikkert som amen i kirken, at freden inden længe brydes ved, at kupédøren flås op af en eventyrligt beruset mand, der naturligvis er iført HSV-tørklæde. Denne mand vil så forsøge at konstatere, om der først og fremmest er plads til ham selv, og derefter om der er plads til én eller flere af hans venner. Er dette tilfældet bliver de tilkaldt ved at deres navn(e) bliver gjaldet igennem hele toget med imponerende kraft.
I dette tilfælde, altså i går, sad jeg sammen med en mor og datter, som jeg senere erfarede stammede fra Ecuador, da en mand i joggingtøj og det tidligere omtalte HSV-tørklæde pludselig stod i døren. Han var afventende i nogle sekunder (om det skyldtes, at han var længe om at konstatere, at kupeén stort set var gabende tom, eller om han blot skulle bruge noget tid til at generobre balancen efter at have åbnet døren ved jeg ikke) før han brølede: “FREDDY!!”
Så valgte han af uforklarlige årsager at slukke lyset inden han satte sig ned og ønskede moren, datteren og jeg selv eine angenehme Fahrt nach Hamburg, hvilket vi naturligvis alle var klar over, at vi ikke ville få. Han fik hurtigt selskab af Freddy, der (selvom lyset i mellemtiden var blevet tændt igen) formåede at insta-falde i søvn i det øjeblik han satte sig ned. Den fulde mand havde ikke tænkt sig at overgive sig lige så let som sin ven, så han scannede lokalet og udså sig i stedet hurtigt en samtalepartner, der skulle vikariere for Freddy, der jo beklageligvis var faldet i søvn og/eller besvimet i fuldskab. Valget faldt på datteren, der vel har været omkring de 12 år. Han indledte samtalen ved at pege på hendes iPod og triumferende udbryde: “Nintendo!”
Pigen rettede ham (på tysk), men den fulde mand fik så øje på nogle papirer fra pigens engelskundervisning og fortsatte derefter begejstret samtalen på engelsk. Da han i forvejen havde været for fuld til at formulere sig på sit modersmål blev den videre samtale selvsagt ikke særligt dybsindig. Pigen lagde ud med at sige, at hun var 27, og derefter bestod samtalen i grove træk af, at manden mumlede et eller andet uforståeligt Gestapo-engelsk, hvortil pigen svarede med et “what?” eller et “I don’t know what you mean”. Manden ville så tænke sig om, tydeligvis for at forsøge at omformulere sig, men så give op og i stedet blot sige “I laff my girls” og sparke Freddy i skridtet for at se om han var okay. Det var han naturligvis ikke, for han reagerede ikke på noget tidspunkt under rejsen. Meget tyder på, at også tyske stadions sælger det, der i Parken er kendt som en “menu 2“.
Da moren og datteren steg af toget, var det sidste, den fulde mand gjorde inden han selv besvimede af druk, at henvende sig til mig og forarget udbryde (på tysk, selvom jeg ikke havde sagt et ord under turen) “Sie hat mir gesagt sie war 25, die kleine!”
Om de nogensinde forlod toget ved jeg ikke, for de viste ingen tegn på liv da jeg selv steg af på banegården i Hamborg, men een ting er dog sikkert; jeg tjekker bookmakernes odds for HSV-sejr inden jeg booker min næste billet på en spilledag.
