the Printing Press

En ven gjorde mig opmærksom på, at John Romero (tidligere ansat ved id Software hvor han designede småtitler som fx Wolfenstein 3D, Doom og Quake) smed en video på nettet forleden dag.

Videoen, som han angiveligt faldt over et sted dybt inde i harddisken på en gammel computer, er optaget i id Softwares hovedkvarter i Dallas i 1993 og viser hvordan denne uhørt geniale samling mennesker sidder og morer sig højlydt over at være ved at skrive historie.

John Carmack fire år inden han forærer en af sine Ferrarier til verdens bedste Quake-spiller, Thresh.

Man ser bl.a. Bobby Prince (komponisten bag bl.a. http://www.youtube.com/watch?v=BSsfjHCFosw) sidde og lure lidt ved et keyboard mens John Carmack & Co demonstrerer deres nye spil “Doom” i lokalet ved siden af.

Spillet var på det tidspunkt ikke færdigt og er lidt buggy, men der er både motorsav ([Bobby]’s gonna make a sound for that, every weapon in the game is gonna have its own sound!) og mulighed for at pløkke tønderne, så det grundlæggende er på plads.

Click click http://vimeo.com/4022128

genier, linx, spil

Kender du historien om ham, der fik 13 (eller 12, om man vil) for at aflevere et blankt papir som fristil under emnet “snestorm”? Helt sikkert løgn, ikke? BÅÅT, tro om igen. Det er netop sket.

Vinderen af prisen for mest innovative spil til det netop overståede Nordic Game Jam, hvor alle og enhver kunne melde sig til at skabe et computerspil inden for 48 timer, var nemlig lige præcis historien om det blanke papir. En doven og / eller genial (jeg skal vende tilbage til hvilken af dem, det er) finne ved navn Petri Purho…

Petri Purho. Han er fra Finland.

… lavede nemlig et spil, der er så uendeligt simpelt (en smule FOR simpelt, måske? Det vender jeg også tilbage til!) at man med rette kan anklage det for slet ikke at være et spil.

Inspireret af noget fancy pancy avantgarde-kunst fra 1952 består det eneste gameplay i 4 Minutes And 33 Seconds of Uniqueness, som spillet hedder, i at starte spillet. Derefter kører spillet i 4 minutter og 33 sekunder, og så har man vundet.

Medmindre, altså, at en anden person på jorden også beslutter sig for at spille i løbet af disse 4 minutter og 33 sekunder. Sker det, lukkes spillet og man har tabt. Så kan man prøve igen hvis man har lyst - og det har man! For hvis spillet lukker betyder det, at en anden person netop har startet det. Og det vil man gerne forpurre! Snestormen, værsgo.

Hent spillet her og prøv selv om du kan komme forbi ~1½ minut.

Men hvad mener jeg så om Petri Purhos fristil? Er han et geni eller en døgenigt? Det skal jeg fortælle jer: Han er sgu et geni. For ikke nok med at han har begået denne 184 KB store kuriositet, han er også manden bag et andet og endnu mere genialt, og det på den helt almindelige måde hvor der ikke er nogen tvivl om, at det skal have et stort, fedt 13-tal: Crayon Physics Deluxe.

Men vent!

“What if someone’s trying to use the game for some purpose other than pleasure?“

Godt spørgsmål! Hvordan kan man egentlig vide, om 4:33 nu også er, hvad det giver sig ud for?

Jeg har selvfølgelig prøvet at afbryde forbindelsen til internettet for at teste, om spillet stadig kan køre. Det resulterer i en fejlmeddelelse om, at der ikke er forbindelse til serveren på kloonigames.com, men er naturligvis ingen garanti for, at spillet ikke blot har en timer, der afslutter det på et tilfældigt tidspunkt vægtet mod begyndelsen. Som i global thermonucular war er det eneste vindende træk i forvejen ikke at spille, men sæt nu Petri fra Finland har taget røven på os alle og spillet i virkeligheden er en ond, ond trojan, der tager 4 minutter og 33 sekunder at downloade. Så er vinderen i virkeligheden den største taber af alle.

Det er da genialt.

genier, idioter, spil

Mig og to venner er for nyligt begyndt at holde filmaftner, hvor vi hver især får ansvaret for at medbringe tre film inden for en bestemt kategori og foreberede et oplæg om dem. Herefter konfereres der om, hvilken film, der lyder mest interessant inden der ses een film medbragt af os hver. Kategorier har fx været “klassikere man aldrig har set” (Citizen Kane, for eksempel), “fucking elendige film” (Hellboy 2) eller film om kidnapninger (Changeling).

Skæbnen har nu villet, at vi nu to gange har set film omhandlende tidsrejser - og det har ikke været let fordøjelige hits a la Tilbage til Fremtiden, næh, det er lykkedes os at opstøve film med så forskruede plots at man må betvivle om der overhovedet er nogen af manuskriptforfatterne der har fattet hvad der foregik i dem.

Tag for eksempel den spanske Los Cronocriménes (spoilers NU!). Her opstår der intet mindre end FIRE udgaver af hovedpersonen samtidigt og for at gøre forvirringen komplet får en anden af filmens karakterer en dobbeltgænger.

Figur 1: Den kloge opfinder bag tidsmaskinen i Los Cronocriménes forsøger at forklare filmens hovedperson (og seeerne), hvordan tidsrejser fungerer. De fungerer ikke.

Endnu værre er det dog i Primer fra 2004, der ikke nøjes med at introducere een, men hele TRE tidsmaskiner og dermed bryder alle forvirringsrekorder som David Lynch nogensinde måtte have sat. For at det ikke skal være løgn blev denne film belønnet med en eller anden pokal til Sundance filmfestivalen. Det må naturligvis skyldes, at disse priser uddeles efter samme princip som sociologikarakterer (et princip, der i øvrigt også optræder i Kejserens Nye Klæder): Ingen vil indrømme at de ikke fatter hvad der foregår, så i stedet for at blive til grin uddeler man blot hædersbevisninger / 12-taller. Og så vil man ikke høre mere om DET.

Figur 2: Karaktererne i Primer ses aldrig uden slips. Hvad siger du? Går du ikke med slips 24/7? Så er det ikke så mærkeligt at du ikke fatter en skid af filmens handling.

I denne sammenhæng kan det naturligvis ikke undgås at jeg bliver lidt stolt over at have været manuskriptforfatter på en tidsrejsefilm. Den indeholder godt nok kun en enkelt tidsrejsende, en enkelt tidsmaskine og en enkelt lydeffekt, men jeg går jo osse kun sjældent med slips.

film, genier, idioter, tidsrejser

Nogle mennesker må bare ud med deres mening om regeringens udspil til lønkommissionen. De bliver politikere. Andre må bare ud med hvad den og den gimpe købte i den og den butik og sagde til den og den anden gimpe. De bliver sladretanter. Jeg selv må bare ud med hvor vilde Analogik er og jeg ved i øvrigt ikke hvad jeg bliver til.

Uanset hvad gav Analogik i hvert fald koncert i fredags på Global på Nørrebro fordi de snart udgiver en ny plade, og sikken koncert det var! Vi var nogle stykker afsted og jeg tror ikke jeg er alene når jeg siger, at mine danskesko er tyndslidte og at mine fødder stadig er ømme efter denne helt igennem fantastiske omgang break beat balkan electrojazz sømandsparty.

Jeg fik ved lejligheden erhvervet mig et eksemplar af deres album Klunserbeats, som er lige på trapperne, og det kan jeg passende smide en anmeldelse af ind her da det samtidig vil give mig muligheden for at indvie min nye simplificerede karakterskala. Klunserbeats er nemlig:

VILDT! (… i modsætning til ” SKÆVT!“)
Her er et par billeder fra koncerten:

Herover står Bo Marley med ryggen til og synger downbeat klarinetreggae i en våddragt. Han er fra  Tyskland.
Herunder strømmer der liflige toner ud fra bassen og guitaren.

Besøg selv Analogik for at høre hvad det hele drejer sig om: Hjemmeside / Myspace

genier, musik

Nogle gange bruger jeg lang tid på det, der på godt gammeldags dansk kaldes at surfe. Udbyttet er som regel en masse ubrugelig viden som fx at crushing by elephant var englændernes foretrukne henrettelsesmetode i deres kolonier i Indien eller at Hitler havde intet mindre end 14 Führer Hauptquartiere rundt om i Europa (hvoraf han aldrig nåede at benytte de 4). I dag fandt jeg så ganske tilfældigt ud af, hvordan det er gået med et vidunderbarn, vi alle kender, men ikke har set noget til i mange år. Det agter jeg nu at dele med verden i form af en af de velkendte jo-flere-oplysninger-du-får, jo-færre-point-får-du-quizzer. Nu ikke noget med at snyde og scrolle ned.

5 point: Lidt oplysninger: Vi lærte ham at kende i 2002. Han er i dag 18 år gammel.

4 point: Han ser nu således ud:

3 point: Han har udgivet lisså mange cder som Coldplay.

2 point: Her har vi ham i en ung udgave:

1 point: Årh mand, nogle gange blir han bare SÅ træt af at synge.

0 point: http://uk.youtube.com/watch?v=eM9l554y4gU

… Og da alle nu ved, hvem vi taler om, kan sløres løftes for, at Rasmus Ott i dag kan næsten lisså meget som B.S. og desuden er blandt verdens bedste parkour-trickere.

Hvor mange point fik du så?

genier, nazister