Archive

Posts Tagged ‘grafer’

One! One BB/100! A-a-a. Two! Two BBs/100! A-a-a-aaa.

July 29th, 2010

Det er godt og vel fem år siden jeg startede med at spille poker på nettet. På det tidspunkt kendte jeg reglerne, vel gjorde jeg det, men derudover havde jeg ikke det store begreb om hvad jeg egentlig foretog mig. Nu er tiderne skiftet og efter at være gået fra at være en clueless noob til at have ernæret mig ved poker det seneste års tid (har dog tabt 3-4 kg i perioden) føler jeg at det er på tide jeg øser ud af min enorme erfaring med at være indbygger i det land, hvor profitten tituleres Vorherre*. I ville ikke kunne leve uden.

A-a-a-a!
Figur 1: Alt er tal!

Som alle andre pokerspillere spildte jeg selvfølgelig det første stykke tid af min karriere med at spille Hold ‘Em. At jeg kalder det spild af tid skyldes først og fremmest at HE er et ukristeligt kedeligt spil i forhold til Omaha, men også at det er sværere at generere profit i HE end i Omaha. Og så selvfølgelig at jeg er en fuldkommen talentløs HE-spiller. Ikke desto mindre formåede jeg fra starten af at vinde mere end jeg tabte, så mine eneste bestræbelser på at forbedre mig bestod i at deltage i pokerlistings.com’s daglige hand quiz, som jeg formåede at faile så ofte at det trodsede alle sandsynligheder.

Forresten har pokerlistings for nyligt sluttet sig til mængden af danske poker sites, der forsøger at hjælpe talentløse trolde som mig selv med at få en mere fornuftig tilgang til at spille poker online ;D.,, og jeg svarer i øvrigt stadig forkert på deres hand quiz den dag i dag.

Heldigvis fandt jeg ganske hurtigt ud af, at der var mere smæk for skillingen ved omahabordene, hvilket elegant bringer mig videre til min PT-graf og en trist erkendelse.


Figur 2: Fjahgoaktiens udvikling fra november sidste år og til dd.

Mine winnings (figur 2) er som sådan ikke til at klage over, men det faktum, at alt er vundet i PLO, har gjort mig en kende ærgerlig. Der er nemlig det ved PLO, at man betaler ukristeligt meget rake og da jeg alene i perioden afbildet på figur 2 har raket for små $8000 er det med 45% rakeback ikke en ubetydelig faktor i det store regnskab. Rent faktisk fordobler det nærmest min BB/100.

Desværre har jeg ikke haft en rakebackaftale før for et år siden og jeg har dermed betalt rake i et sted mellem fire og fem år uden at få så meget som en cent tilbage. Jeg tør slet ikke tænke på hvor euforisk det ville have gjort Graf Zahl (figur 1) at få lov til at tælle alle de USD jeg er gået glip af.

, , ,