Der findes en gren af videnskaben, der hedder “sociologi” og den har desværre sneget sig ind ad bagdøren på min ellers ganske udmærkede uddannelse. Det manifesterer sig i form af en to timers forelæsning i “Media Sociology” hver mandag eftermiddag - noget de fleste enten blæser på eller tilsyneladende ikke er klar over, for der er sjældent mere end en håndfuld fremmødte. Selvom jeg betragter mig selv som værende en af de mere engagerede studerende i min årgang må jeg bekende, at også jeg betragter timerne efter frokost om mandagen som fritid.
Fagets auteursmarte* (men i øvrigt yderst engagerede) lærer har erkendt, at det dels var en fejl at lade eksamen i dette fag være skriftlig og dels at de studerende hellere vil se maling tørre end at diskutere, hvorvidt X-Factor er af en konsultativ snarere end en allokereende karakter og han har derfor valgt at indføre _gruppeforedrag_.
I denne uge var det så min gruppes tur (hvilket jeg selvfølgelig først opdagede to dage inden eftersom man får den slags ting at vide til de forelæsninger jeg aldrig kommer til). Det udstukne emne var “New Media - New Theory?????” og HVABEHAR for et interessant emne! Så er der ellers dømt interessante problemstillinger! Hvad mener du fx om en påstand som denne:
“We can expect no clear answer to this theoretical conundrum in the short term, and for the time being it is sensible to consider the mass media at least as an integral part of some larger trend. As we saw in the previous chapter, there is an influential school of communication technology determinism that has posited significant consequences for the nature of content communicated, for the effects produced and the relationships established as arising from ‘dominant’ forms of technology of the day.”
Interessant, ikke? Ja det var et såkaldt retorisk spørgsmål, for selvfølgelig er det spændende - og heldigvis for vores gruppe var der i den tekst, vi havde fået til opgave at redegøre for, intet mindre end 34 sider fyldt med spændende sætninger som ovenstående. Ivrige efter at lære mere kastede vi os derfor glubske over denne uudtømmelige skat af indholdsløst pladder med et lixtal højere end rundetårnet, og snart kom den tid da vi skulle fremlægge**.
Til stede ved vores præsentations begyndelse var følgende:
1) Den engagerede forelæser.
2) Sune, der altid kommer til alle forelæsninger uanset hvad.
3) Christian, der troede vi skulle have audio design.
4) To gymnasieelever, der var gået forkert. De skulle til et foredrag et andet sted på skolen.
5) Vores gruppe bestående af 4 mand (skulle have været fem, men den sidste havde lagt sig syg i desperation over fagets ligegyldighed). Vi udgjorde dermed 2/3 af de fremmødte eftersom gymnasieeleverne hurtigt flygtede, da det gik op for dem hvad der skulle til at ske.
Siddende i dette groteske forum faldt det mig ind, at det ikke var første gang jeg havde oplevet en sådan situation.
Sidst det skete var i en geografitime i 2.g. Klassen var lige faldet til ro og folk var nu klar til at høre, hvad [HERMAN]Q.B. havde at sige. Han skulle fremlægge, men var desværre ude af stand til at tale da han p.t. hulkede af grin over hvor meningsløst det var, at han stod med en bog i hånden udgivet af Tele Danmark og skulle til at belære klassen om, hvor meget skimmel- og fetaost Ægypten henholdsvis eksporterede og importerede i 70′erne.
Jeg stod nu i en identisk situation (bortset fra at vores publikum var noget mindre) og måtte kæmpe indædt for at holde at holde et latteranfald tilbage, hvilket heldigvis lykkedes takket være det gamle trick med at tænke på bl.a. hundehvalpe. Vi fik efterfølgende gennemført præsentationen uden at læreren fik mistanke om hvor meget vi egentlig afskyede faget. Og tænk engang, han kaldte det en “god præstation”.
Og som det hører sig til efter en røverhistorie vil jeg nu spørge mig selv: Hvad kan man lære af det? Og for første gang må jeg blive mig selv svar skyldig.
* Auteur: Filmgenre der kendetegnes ved at være ultraskummel og kedelig. Et eksempel: Klaus Volters trilogi i “Sprængfarlig Bombe”.
** Jeg fik stukket det nye testamente i hånden af en gammel mand den anden dag. Sproget er skønt.
had, røverhistorier, sociologi
“
