On ne dit pas “pardonnez-moi je n’ai pas bien saisi le sens de votre question” , on dit : “möin”.
Inden den står på ferie i alle hjørner af Europa har jeg et par ledige uger. Dem bruger jeg selvfølgelig på den eneste fornuftige måde man nu engang kan som nybagt bachelor: Som postbud.
Før som nu foregår det i 6300 Gråsten og modsat i hovedstaden bliver man ikke månedens medarbejder ved blot at kunne lade være med at hugge alle pakker der står “cdwow” på - man forventes også at være i stand til at konversere med kunderne. Og det kniber det desværre med for mit vedkommende.
Mine ældre kolleger formår behændigt at snakke om vind og vejr med ældre damer præcis længe nok til at de kommer tilbage fra deres rute på slaget fyraften, men jeg kommer altid susende tilbage på posthuset en god times tid for tidligt. Jeg går dermed glip af overarbejdstimer (subsidiært profit) og da jeg både er pokerspiller, fattig og grisk er jeg interesseret i at få rettet op på denne fejl. Jeg er derfor åben for forslag til hvordan følgende autentiske samtaler kunne have været forlænget (alt er oversat fra sønderjysk):
1. (I let regnvejr)
Familiefar: Mojn post!
Mig: Mojn!
Familiefar: Er det dig der har bestilt alt det vand?
Mig: Nej, det er det ikke.
Familiefar: .,. m., ok hehe kan du ha en god tur.2. (Ved plejehjemmet)
Gammel kone: Mojn post! Har du noget med til mig i dag?
Mig: Mojn! Ja, der er nogle reklamer.
Gammel kone: Jamen så har vi da noget at læse i igen!
Mig: Ja.
Gammel kone: Hehehe!3.
Midaldrende herre: Mojn post! Har du lidt med i dag!
Mig: Mojn, ja… lad mig se… jeg ha-
Midaldrende herre: Ja for regningerne kan du jo godt beholde!
Mig: Hehe. (Den havde jeg ikke hørt før)
Midaldrende herre: Hehehe!
Mig: …
Jeg har derimod godt styr på de andre aspekter af jobbet. Jeg husker fx både at hilse ved at nikke opad til unge mennesker og nedad til ældre, at krølle ugeaviserne til de husstande, der får DF’s medlemsblad og selvfølgelig at læse samtlige postkort. Men måske kan det være lidt lige meget. Jeg har alligevel kun fire arbejdsdage tilbage før turen går Herning og siden den svenske ødemark and beyond.







Navn:
Navn:
Navn:
Navn:
Navn:
Navn:
Navn:
Navn:




