De fleste vil nok være enige med mig hvis jeg påstår, at filmfortsættelser generelt bliver dårligere og dårligere i takt med at antallet af fortsættelser stiger. Se fx Robocop, Matrix, Blade, From Dusk till Dawn, Saw, Freddy-filmene, Far til Fire, Krummerne und so weiter und so fort. Jeg kunne blive ved.
Intet er dog så skidt at det ikke er godt for noget og nogle gange sker der faktisk det, at filmene går hen og bliver så jammerligt dårlige, at de bliver fantastiske (ikke ulig en unsigned int, der bliver til 0 hvis man ++’er den ved 2³²). Så mine damer og herrer, uden further ado giver jeg jer 1995-hittet: Cyborg 3: The Recycler!
Filmen åbner med et pan hen over et tørt ørkenlandskab. Til tonerne af dunkende industrial-techno dukker titlen op i den obligatoriske fremtidsfont og afslører, at vi skal til at se mesterværket Cyborg 3. Som filmen skrider frem vil man i øvrigt opdage, at den dunkende 90′er-industrial er det eneste nummer på filmens soundtrack.
Inden længe dukker en lastbil op bag den flimrende varme på horisonten. Lastbilen, der mest af alt ligner en lille kvægtransport, bevæger sig på en måde, der med al ønskelig tydelighed afslører, at traileren er tom.
Lastbilen er tilsyneladende på jagt efter en person, der, på trods af at lastbilen bevæger sig i spadsere-tempo, har store vanskeligheder med at undslippe. Han indhentes og nedlægges da også inden længe.
I en sky af damp bremser lastbilen op og en luge åbnes. Technomusikken dunker stadig, hvilket antyder, at vi her ikke skal introduceres for filmens helt, men derimod skurken.
Der klippes til close-up af vores antagonist. I forbløffelse over at se en ældre mand i færd med at ryge en cigar iført bowlerhat, hvid charmeklud og et tandhjul med dioder på øjet undgår man måske at bemærke, at belysningen er fuldkommen anderledes end inden close-uppet.
Antagonisten viser sig at være en såkaldt “Recycler”, der jager og dræber cyborgs for derefter at sælge dem som reservedele. Efter at have nedlagt den løbende mand (der viste sig at være en cyborg) tager The Recycler en salatgaffel af blik frem og bruger den til at ringe til Lord Talon, der spilles af filmens trækplaster Malcolm McDowell.
Lord Talon går med skjorte og vest og har netop fået indopereret en mekanisk arm. Han aftaler med The Recycler at købe den nyligt nedlagte cyborg af ham.
Om aftenen skuer The Recycler dybsindigt mod horisonten og betror sin sidekick Jocko at han kender til eksistensen af en hemmelig cyborg-metropolis, som mange blot regner for at være en skrøne: Cytown! Cyborgernes fristed og en guldgrube for enhver recycler!
Under handlen med Lord Talon opstår der uoverensstemmelser omkring prisen, hvilket resulterer i håndgemæng. Lord Talon benytter sin mekaniske arm til at holde the Recycler i et nådesløst jerngreb imens han oplyser ham om alle de potentielle skader hans mekaniske arm kan påføre ham qua dens evne til at påføre et pres intet mindre end 60 pund.
The Recycler har dog et es i ærmet og får vristet sig fri ved at give Lord Talon stød med en paletkniv. Det elektriske stød udgør filmens eneste special effect.
Det kan Lord Talon ikke holde til. Han dør på stedet og afslutter dermed Malcolm McDowells optræden i filmen efter godt og vel 1½ minuts screentime.
Har man set filmplakaten og glædet sig til at nyde Lord Talons optræden kan man derfor godt gå hen at blive en smule skuffet.
The Recycler tager Lord Talons gangsterroll og beslutter at bruge pengene på at aflægge et cyberbordel et besøg i en scene, der ikke er relateret til plottet på nogen måde.
Da han kommer uden for igen møder vi en anden af filmens hovedpersoner, den gravide kvindecyborg Cash.
The Recycler spørger Cash om vej til en restaurant, men i stedet for at svare kører hun sin vej i sin fremtidsbil.
Cash er blevet rådet til at søge hjælp hos en visionær programmør og kører derfor ud i ørkenen og stopper et tilfældigt sted. Det viser sig at være det rigtige sted hun er stoppet da hun hurtigt opdager den visionære programmør i færd med at spille elguitar på toppen af en klippe. Den visionære programmør spilles af knægten fra Gremlins og kender muligvis vejen til den sagnomspundne Cytown - hvis den da findes!
Den visionære programmør bor i en hule fyldt med computerudstyr. Cash er utilfreds med at være gravid og kører et abort-program på sig selv, hvilket næsten tager livet af hende. Hun prøver at annullere, men det er: Umuligt!
Den visionære programmør kommer ilende til hjælp og hugger kablet over, hvilket får alt i hulen til at eksplodere. Hele filmens special effects-budget fyres af på fem sekunder og der går ild i alt fra akvariefisk til ledninger, men både Cash og den visionære programmør overlever på mirakuløs vis.
De beslutter sig for at drage til cyborgernes metropolis, og efter en lang rejse kan de omsider krydse en bakkekam og se den storslåede Cytown ligge udstrakt for deres øjne. Den viser sig umiddelbart at være noget mindre metropolisagtig end sagnet har givet indtryk af i og med den består af en lade af blik og tre mindre skure.
The Recycler og hans venner opsporer naturligvis Cytown og indleder et storstilet angreb på denne cyborgernes højborg. Byens mytiske status taget i betragtning kan man undres over, at der bydes velkommen med et meterhøjt “Welcome to Cytown”-skilt.
Det kommer til showdown mellem Cash og The Recycler og Cash sætter nye standarder for dårligt skuespil da hun leverer en monolog der skal knuse alles hjerter.
Men så trækker hun et maskingevær og fylder The Recycler med bly!!
The Recycler (der i øvrigt har flået det diodebesatte tandhjul af i en følelsesladet scene, der intet havde med plottet at gøre) vakler baglæns og er på nippet til at møde sit endeligt.
Inden han udånder leverer han dog filmens glansreplik: “Milde moster! Kællingen er udstyret med et interessant program!”
Hvis det er muligt at høre voiceoveren igennem de klapsalver og latterbrøl, der på nuværende tidspunkt bør brede sig blandt publikum, vil det blive forklaret at der nu oprinder en ny gylden æra for cyborger. Der klippes til en 5 sekunder lang psykedelisk animation af en baby før filmen går over i rulletekster og mesterværket er nået til enden.
…
Efterspil: De fleste HERMAN-folk var samlet til LAN da vi så Cyborg 3: The Recycler. Filmen gjorde et så stort indtryk at vi på stedet blevet inspireret til at komponere et stykke musik om den. Det kan høres på Klan Hermans myspace-side: www.myspace.com/klanherman
film, herman, laming, musik
