the Printing Press

Har man fulgt denne blog i længere tid kunne man godt få det indtryk, at jeg ikke foretager mig andet end at blive badbeatet i poker, læse tegneserier og gå til eksamener fra tid til anden. Og det er såmænd også rigtigt. Men!

Ud over ovennævnte er der dog een ting jeg også ofte laver: Mad. Og i anledning af at jeg her til aften har lavet mit livs første og måske også sidste vellykkede sovs bringer vi her et par billeder:

Øverst til venstre ses smoothies (laver jeg dog aldrig igen - jeg har aldrig set for så mange kroner frugt blive forvandlet til så lidt og så bittert saft så hurtigt), til højre fladenbrot mit schafskäse (er man gået forbi en kebabbiks i selskab med mig fuld vil man helt sikkert have hørt om denne fantastiske tyske (tysk-tyrkiske, velsagtens..) form for fast food), nederst til venstre rødkålssalat med sukker, valnødder, jordskokker og grapefrugt (brug evt pærer i stedet for grape) og til sidst kalvesteg stegt med nelliker og rodfrugter (og førnævnte sovs).

Og så går jeg i øvrigt osse til koncerter. Det kan fx være koncerter med uendeligt mange trompeter og tubaer og generelt bare messing over alt som Balkan Beat Party var det her den anden aften:

balkan, mad, musik, zuhause

Det er fedt at lave mad! Derfor gjorde jeg det lige, og da jeg proppede alt jeg lige kunne finde inden for rækkevidde på køkkenbordet ned i en gryde kom der en vild ret ud af det. En ret, hvis opskrift jeg vil dele med jer. Jeg kalder den:

Thom Yorkes Livret

… eftersom Thom Yorke er vegetar og der ikke er ret meget kød i retten. Hvis du ikke har spist aftensmad endnu vil jeg advare dig mod at læse videre da det kan medføre akut lækkersult! Haha! Nå;

Ingredienser til 2 personer:

2 stykker oksekød (fx engelsk bøf), 1 tsk stødte nelliker, 1 spsk olivenolie, 2 fed hvidløg, 5-6 champignoner, 4 cocktailtomater, 1 rødbede, 1 sødt æble så rødt som blod, 2 gulerødder, ½ liter fløde, et par strint engelsk sauce, en lille håndfuld mandler, så mange bagekartofler man kan spise og så selvfølgelig salt, peber og smør til at stege ting i.

Fremgangsmåde:

1) Fix bagekartoflerne og fyr dem i ovnen da de næsten skal ha en time. Lav evt. hvidløgssmør eller kryddersmør til dem.

2) Skræl rødbeden og gulerødderne og skær dem i tilpas store stykker. Rødbedestykkerne må ikke være for store, ellers bliver de aldrig nok. Steg dem let gyldne i en gryde, hæld så mandlerne og lidt vand ved og lad det stå og simre i 15-20 minutters tid.

3) Hak hvidløg i små stykker. Put halvdelen i en kop sammen med nelliker og olie og rør rundt til en marinade sammen med lidt salt og peber. Smør kødet ind i marinaden så det smager af lidt mere end bare kød.
4)  Skyl tomater og champignoner, skær champignoner i halve og læg dem i panden sammen med tomaterne og resten af hvidløget.

5) Hæld fløden ned til rødbederne og gulerødderne. Fix æblet og hak det i stykker og kom det ned til resten. Æblet skal ikke ha lisså længe som resten, ellers bliver det til smat. Hæld et par strint engelsk sauce i.

6) Tænd for panden med grøntsagerne i. Når der er godt ti minutter tilbage til kartoflerne er nok puttes kødet i og steges på begge sider.

7) Server og spis! Yeah! Smager godt med cola lissom alt andet mad i denne verden.

Jeg fik ikke taget  billeder eftersom jeg stadig ikke har noget digitalkamera, så i stedet for at bringe et billede af retten (der i øvrigt er meget rød pga. rødbederne) er her et portræt af Thom Yorke:

Kød er mord. Tasty, tasty mord.

mad, radiohead

Jeg har læst i avisen, at folk diskuterer hvad det vil sige at være dansker. Hvad symboliserer danskheden? Er det Hans Pilgaard eller ER det virkelig frikadeller ? Eller hvad med vikinger? Ha!

Næh, svaret er såmænd denne:

En pølsevogn, mine damer og herrer. Bemærk hvordan den er holdt stilrent i rød-hvide farver med et diskret Tulip-logo forneden.
Jeg bor p.t. i hvad jeg vil gætte på er det absolut mindst danske område i det ganske land - jeg taler pr automatik swahili til buschaufføren og mig og genne er de eneste personer på vores etage hvis efternavne ender på -sen, så jeg ved hvad jeg taler om.

Men! Træder man ind i en pølsevogn er det som at betræde Pia Kjærsgårds baghave - der er ikke skyggen af en indvandrer. Om det er svinekødet eller den konkurrerende (og udanske) halal-pølsevogn nede på vesterbro der stjæler kunderne ved jeg ikke, men man ser ganske enkelt ikke indvandrere kværne bøfsandwiches. Ej heller sælge dem, for den sags skyld.

Regeringen opfandt for nylig en smart skriftlig prøve, hvis funktion var noget i retning af at afgøre, om indvandrere var værdige til at få tildelt dansk statsborgerskab. Ha! Hvilken åndssvag ide.

Næh, kriteriet for danskhed er ikke om man ved, hvornår vi blev europamestre - for det ved ethvert menneske på jorden forhåbentligt - hvornår det er grundlovsdag eller hvad Margrethe hedder til fjerde mellemnavn. Det er om man kan spise hotdogs. Og hvis man kan drikke cocio er prøven bestået med egeløv og emalje.
Jeg vil til sidst gerne understrege, at jeg ikke er nationalist. Faktisk er Danmark efter min mening en af de kedeligste lande på jorden. Det jeg prøver på at sige er bare, at man skal holde sig fra Harry’s Place på Nordre Fasanvej. De laver dårlige hotdogs.

filosofi, mad, røverhistorier

Tak Gud for at der findes kalkunsimulatorer - det reddede virkelig min jul.

Jeg selv og min søster formåede at få stegt vores kalkuner henholdsvis 17 og 4 procent færdig (og ingen af os har endnu prøvet at stege en i virkeligheden), min mor prøvede aldrig spillet og tilberedte en aldeles fantastisk en af slagsen IRL og min storesøster, der scorede 5%, lavede gås i stedet for.

På gavefronten gik det hverken værre eller bedre, end at jeg bl.a. fik det, der ellers var målet med pokeren i denne måned, nemlig en fladskærm. Det betyder, at mine enorme gevinster står til rådighed for noget andet, så mit næste mål er at få anskaffet et MIDI-keyboard og et såkaldt “Bahncard” til de tyske statsbaner.

…hvilket minder mig om, at jeg aldrig fik afrundet mit musikproduktionsprojekt! Efter anskaffelsen af det nødvendige kabeludstyr viste det sig nemlig, at uanset hvad jeg gør så forsvinder lyden et sted i mit MIDIkabel på dens vej fra keyboard til computer, så jeg vil forsøge mig med et andet keyboard. Det skal lykkes, og når det gør har I meget at glæde jer til.

Glædelig jul til hvem der end måtte læse dette - jeg vender tilbage med yderligere updates når jeg har bagt ca. 600 æbleskiver og bygget et bord af træ.

jul, mad

I følge DMI var det i dag et sted mellem 28 og 29° her i vort lands hovedstad, hvilket jeg ikke er helt enig i, da jeg har begrundet mistanke om at det i virkeligheden var 60°+. I følge selv samme DMI var det derudover skyfrit. Dette har jeg intet at indvende imod.

Det fantastiske vejr er selvfølgelig rart, især hvis man er beskæftiget i læskedrikbranchen eller inden for ligge-på-Bryggen-og-drikke-øl-sektoren aka går på universitetet. Er man ingen af ovennævnte, men derimod cykelbud, så var vejret i dag altså lige i overkanten af, hvad en lyshudet nordboer har godt af. Jeg besluttede derfor at tage mig en pause midt i det hele. Muligheden for at gøre whatever ze fack I pleaze er den altoverskyggende grund til, at jobbet som cykelbud er vildt.

Hvorom alting er, så stod jeg ved et guddommeligt sammenspil af tilfældigheder foran en Frisko is-forhandler da jeg holdt denne pause. Jeg kiggede på istavlen og besluttede at finde ud af, om denne nymodens Kung Fu Piratos er noget værd. Kan den mon løfte arven efter dens forgænger, der til stadighed er en mastodont på den danske is-scene? Her er, hvad jeg fandt ud af…

Vi har altså at gøre med en sodavandsis med smag af sportsvand (ca. 85%) og cola (yderste del af toppen, ca 15%) og med et overtræk af lakrids, der dækker hele isen. Det er lakridsovertrækket, der har kendetegnet dens forgænger, Kung Fu-isen, men på originalen dækker det altså kun isens øverste del - hvilket med lidt god vilje får den til at ligne en hovedløs kung fu-kæmper i uniform.

Jeg konstaterede hurtigt, at selve isen er identisk med den fra originalen. Eneste forskel ligger altså i overtrækket. Forbedrer det så isen?

Svaret er, at næ det gør det sgu egentlig ikke. Lakridsovertrækket smager nemlig OVERHOVEDET ikke af Piratos! Det er såmænd osse godt nok, for jeg tror det ville gøre alting værre hvis det rent faktisk gjorde. Hvis man tænker over det, så passer Piratos jo ikke til is.

Næh, hvad Frisko langt hellere skulle have gjort var at dyppe den originale is en snes gange ekstra i det originale lakridsovertræk, for DET smager sgu vildt. Derfor lyder min bedømmelse:

1 stjerne! Mere kan det desværre ikke blive til. Mit råd til alle: Køb originalen.

is, mad, vejret