the Printing Press

Gus Hansen er tilsyneladende i pokermæssige vanskeligheder for tiden - se bl.a. nyhederne “Gus på katastrofekurs: Tabte -$1.174.268” og “Gus Hansen: Jeg kan ikke klare det“.

Men så kan man altid lade sig trøste af det gamle ordsprog, der siger at uheld i spil går hånd i hånd med held i kærlighed. Og minsandten om ikke Hr. Hansen, den evige ungkarl, omsider er blevet gift! Og hvem er mon hans udkårne?

Figur 1: Gus Hansen er blevet gift, og når det står på facebook er det officielt.

Som det ses af figur 1 er det såmænd… mig! Og når jeg så er så heldig at blive gift er jeg vel også kæmpestuck på pokerfronten? Lad os straks tage et kig på diverse trackeres optegnelser af mit spil på det seneste:

Figur 1: Turneringer for de sidste små to ugers tid som registreret af Pokertracker.

Figur 2: Min Sharkscope-graf (værktøj der scanner stort set al turneringsaktivitet på nettet)

Næh, det er jeg sgu egentlig ikke! Men livet er ikke fair, så sådan er det! White boys are delicious!

kærlighed, laming, Poker, pral

Det er godt og vel fem år siden jeg startede med at spille poker på nettet. På det tidspunkt kendte jeg reglerne, vel gjorde jeg det, men derudover havde jeg ikke det store begreb om hvad jeg egentlig foretog mig. Nu er tiderne skiftet og efter at være gået fra at være en clueless noob til at have ernæret mig ved poker det seneste års tid (har dog tabt 3-4 kg i perioden) føler jeg at det er på tide jeg øser ud af min enorme erfaring med at være indbygger i det land, hvor profitten tituleres Vorherre*. I ville ikke kunne leve uden.

Figur 1: Alt er tal!

Som alle andre pokerspillere spildte jeg selvfølgelig det første stykke tid af min karriere med at spille Hold ‘Em. At jeg kalder det spild af tid skyldes først og fremmest at HE er et ukristeligt kedeligt spil i forhold til Omaha, men også at det er sværere at generere profit i HE end i Omaha. Og så selvfølgelig at jeg er en fuldkommen talentløs HE-spiller. Ikke desto mindre formåede jeg fra starten af at vinde mere end jeg tabte, så mine eneste bestræbelser på at forbedre mig bestod i at deltage i pokerlistings.com’s daglige hand quiz, som jeg formåede at faile så ofte at det trodsede alle sandsynligheder.

Forresten har pokerlistings for nyligt sluttet sig til mængden af danske poker sites, der forsøger at hjælpe talentløse trolde som mig selv med at få en mere fornuftig tilgang til at spille poker online ;D.,, og jeg svarer i øvrigt stadig forkert på deres hand quiz den dag i dag.

Heldigvis fandt jeg ganske hurtigt ud af, at der var mere smæk for skillingen ved omahabordene, hvilket elegant bringer mig videre til min PT-graf og en trist erkendelse.

Figur 2: Fjahgoaktiens udvikling fra november sidste år og til dd.

Mine winnings (figur 2) er som sådan ikke til at klage over, men det faktum, at alt er vundet i PLO, har gjort mig en kende ærgerlig. Der er nemlig det ved PLO, at man betaler ukristeligt meget rake og da jeg alene i perioden afbildet på figur 2 har raket for små $8000 er det med 45% rakeback ikke en ubetydelig faktor i det store regnskab. Rent faktisk fordobler det nærmest min BB/100.

Desværre har jeg ikke haft en rakebackaftale før for et år siden og jeg har dermed betalt rake i et sted mellem fire og fem år uden at få så meget som en cent tilbage. Jeg tør slet ikke tænke på hvor euforisk det ville have gjort Graf Zahl (figur 1) at få lov til at tælle alle de USD jeg er gået glip af.

30 sølvpenge, grafer, Poker, profit

En weekend for ikke så længe siden holdt de idrætsstuderende fest på en bar i Kiel for alle der havde lyst til at komme. Olivia (det er min kæreste) og hendes veninder ville selvfølgelig ikke undgå en så oplagt mulighed for at tage på hunkspotting, så de skulle afsted og så skulle jeg selvfølgelig også.

Indledningsvis var jeg afvisende over for forslaget om at tage med (”Das kannst du sofort vergessen”), men med bemærkningen om, at der ville være pokerfreerolls om cocktails blev jeg anderledes entusiastisk. Dette var en mulighed for at demonstrere mine skillz over for hele venindeslænget! Jeg forkyndte derfor min deltagelse ved festen (”Ich werrrde die im Norrrden und Osten bis an der äusseren Verteidigungsrrring vorrrrstossenden Pokerspieler in einem rrrücksichtslosen mit aller Krrraft geführten Gewaltsschlacht zurrrückwerfen!”). Dertil et nonchalant vift med hånden for at understrege hvor let det ville blive.
Olivia: (Med vanlig pessimisme) “Men du klager jo altid over at du taber når du sidder og spiller”.
Mig: (Nu rasende) “Haben Sie noch Zweifel an meine Befehl? Ich glaube ich habe mich klar genug ausgedrückt!”
Olivia: ?

Og således befandt jeg mig snart i diagramstillingen mens pigerne (minus en) trippede rundt nede på dansegulvet. Til venstre for mig på billedet sidder den pige, der ikke trippede rundt med de andre og foran hende, hendes kæreste.

Jeg skal indrømme at jeg ikke helt husker hvordan jeg slap af med ham, men han var ikke guds gave til hverken pot odds eller handreading, så efter ikke at have spillet alt for længe (bare det at kunne reglerne gav mig en uretfærdig fordel) var jeg heads up i kampen om de gratis cocktails.

Min modstander, lad os kalde ham Herman, var en sportsstuderende med nerverne siddende uden på tøjet. Han var helt oppe at ringe over at spille poker og lavede fistpump hver gang han vandt en pot. Du kender typen. Jeg tror det er ham, hvis hår skimtes i hjørnet.

Jeg, derimod, var selvfølgelig fuldstændig cool. Til dealerens bemærkning om at det da vist ikke var første gang jeg spillede poker svarede jeg henkastet “Nej”. Jeg lod pigerne fra dansegulvet tilkalde så de kunne overvære min glorværdige triumf, der pga. vores lige chipstacks kun var et spørgsmål om tid. Med pigerne fulgte også et ansvar; alt andet end en sejr ville være en fiasko. Jeg var som Brasilien til VM.

Jeg vidste at HU-duellen blot var et spørgsmål om at floppe top par, så da jeg raisede med Q9o og dealeren vendte QT5 kørte jeg de metaforiske champagneflasker i stilling. Som ventet kom jeg all in mod Herman, der lavede den frække check-raise-variant med 95o.

Jeg har glemt hvad turn var, men riveren var da en femmer. Pigerne var grænsende til ligeglade, men for mig var skuffelsen ikke til at bære. Foran computeren nogle timer senere prøvede jeg i min fuldskab at tjekke håndens odds på cardplayers odds calculator; 8,4%.

***

Men nu har muligheden for revanche budt sig - og det i en disciplin hvor lo2-elementet er reduceret betragteligt i forhold til poker.

Min nevø (10 år) har en ven, der spiller meget counterstrike. Det er ikke er cool at være anderledes blandt 10-årige, så da min nevø ikke spiller cs og dermed ikke har nogen skills at blære sig med følte han sig i stedet nødsat til at blære sig med sin onkels. Vennen nægtede pure at tro på, at jeg er (jaja, “har været”) en god (jaja, “middelmådig”) cs-spiller, så med barnlig stædighed værende hvad det er endte det med et væddemål til 10 kr om at vennen kunne slå denne “onkel” i cs.

Kan JEG tvære en 10-årig unge i cs?? Ringer en telefon? Altså, har 10-årige overhovedet motorik? Den knægt har ingen ide om hvad han går ind til. Han skal få alle mine indestængte frustrationer over bad beats at føle og jeg skal blive den mægtigste mand i hele 4. klasse! Ha! Ha!

Counterstrike, druk, Poker, tyskland, whine

Mad Hatter: Yes, yes! And when you come to the end, hehehe, stop!¹

Den Gale Hattemagers ord er sande - slutninger er en lige så stor del af livet som begyndelser, men derfor bliver jeg alligevel lidt rørstrømsk når jeg ved, at jeg lige har gjort noget for sidste gang.

Nej nej, der er ingen der er døde, jeg har bare haft sidste skoledag hos daedalic. Men det er trist alligevel. Så står man der og pakker sine ting og så har de alle sammen sneget sig op bag en og holder tale og folk klapper og alt muligt. Og de har endda luret, at jeg ser high stakes poker i pauserne og tabber væk fra pokernet når chefen kommer², så sebastian har samlet ind til Every Hand Revealed og pakket den nødtørftigt ind i en plakat til mig. Kald mig sentimental, men det synes jeg altså er rørende.

Fire og en halv måned. Fire og en halv måned af vores halvfjerds leveår, eller firs, hvis kræfterne slår til³. Just like that!

—

¹ Alice in Wonderland (1951)
² Rygtet er sandt. Hos spilfirmaer tabber boss-tasten rent faktisk fra regnearket og over i spillet.
³ Salmernes bog 90, 10.

filosofi, Poker, tyskland, whine

Udpumpning, styrtløbsulykker på ski, brækkede og forstuvede håndled og fødder og halse på trampoliner og fodboldbaner, femcifrede beløb tabt på high stakes PLO (:D), hele cookies i stedet for kvarte og jeg kunne blive ved med at opremse situationer hvor jeg har tænkt at jeg var the king of the wøøørld for derefter at bryde i brand og styrte i afgrunden.

Jeg nævner det fordi den seneste tilføjelse til listen, mit kraveben, først nu er vokset så meget sammen efter en off-piste kælketur at jeg igen kan bruge mus og tastatur. Gad vide om den irriterende over-the-top-trang er noget jeg nogensinde vokser fra. Hvis ikke kan jeg kun glæde mig over at jeg i det mindste ikke ejer en motorcykel. Eller tager stoffer. Guderne må vide hvad det ville føre til! Haha! …,.

Nuvel! Nok digression for denne gang. Der er gået næsten to måneder siden sidste update omkring fjahgoaktien og det er selvfølgelig fordi jeg har været bust.

December startede ellers lisså flyvende som november sluttede, men nu skulle hele ens liv jo ikke gerne gå hen at blive en fucking grind (hvilket det overhovedet ikke var ved), så der sku high stakes på bordet og det sku være nu. Ad kanaler der omfattede bekendtes venners venners telefonnumre og folk med fodlænke fik Heidt og mig opstøvet Odenses mest lurvede pokerklub hvor vi blev lovet high stakes action og nemme penge ud over alle grænser og med hver sin stack of high society under armen var vi klar til at vågne op næste morgen som paver.

Sådan skulle det ikke gå.

For selvom vi aldrig kom op i klubben lykkedes det os takket være internettet (så sygt at 3567 kan misse på 349 mod AK35o for 800 bucks) i stedet at vågne op i muddergrøften. Og ikke i den fine del af muddergrøften, men derimod i muddergrøftens usleste slum, der hvor lommesmerterne befinder sig på grænsen af hvad der er sundt for henholdsvis en SU-modtager og en pæl uden fast indkomst. Sidstnævnte værende mig.

Og således gik det til at december sluttede lisså forfærdeligt som november endte godt.

Det vil jeg gerne knytte en kommentar til inden jeg fortsætter med januar og denne kommentar består primært af figurerne 1, 2 og 3.

Figur 2: 10000 simulerede hænder med en winrate på 25 BB/100 og en standardafvigelse på 100.

Figur 1: 10000 simulerede hænder med en winrate på -10 BB/100 og en standardafvigelse på 100.

Figur 1 og figur 2 symboliserer hver 10 spilleres held og uheld. Standardafvigelsen er et udtryk for hvor vildt det går for sig i det spil, som simuleres. I PLO går det yderst vildt for sig og spiller man heads up (som jeg gør) bliver det ganske enkelt ikke vildere. Eksperter verden over er derfor enige om, at en SD på 100 er realistisk. Mod dygtige modstandere måske højere, mod dårligere måske lidt lavere.
Winraten er et udtryk for hvor mange big bets (1 big bet = 2 big blinds, dvs. $1 på PL50) man i snit kan forvente at vinde pr. 100 hænder hvis held og uheld fordeler sig ligeligt. Efter mine første 10000 hænder ligger jeg ifølge pokertableratings og pokertracker et sted mellem 25 og 30 BB/100.

Som følge deraf har jeg tidligere udråbt mig selv til en sikker vinder. Men vent! Pga. den enorme standardafvigelse har den heldigste -10 BB/100-spiller i ovenstående simulationer suget så meget ud at han tilsyneladende har klaret sig bedre end den uheldigste 25 BB/100-spiller (y-akserne har forskellige enheder).

Jeg kunne derfor i teorien være en forfærdelig spiller, der bare har været uendeligt heldig. Jeg tror ikke det er tilfældet, men jeg agter at finde ud af det og forhåbentlig samtidig komme unstuck efter eskapaderne i enden av december ved at få givet den gas i det spil, hvor jeg har den største positive forventning. Og praktisk nok er der lige præcis 0 usikkerhed omkring hvad det er for et - se figur 3.

Figur 3: Mine stats fra PTR.

fjahgoaktien, Poker, ski, whine

Jeg må desværre indrømme at jeg ikke er helt klar over hvordan min første måned som de facto pokerpro er gået. Jeg har spillet en del på andre computere end mine egne, har ikke holdt regnskab med diverse pokerklubbesøg og har heller ikke bogført deposits og cashouts. Denne statusopgørelse er derfor kun et slag på tasken, men hva fanden altså. Jeg lever endnu og fik sågar god mad til aften og i går og i torsdags og i tirsdags.

Mine PT-grafer er ganske pæne, hvilket skyldes at de pga. manglende hand histories og andet lal ikke omfatter PL100-tilt, en nats donk-jagt på PL200 i fuldskab med dertilhørende $700 swing og selvfølgelig heller ikke mine grusomme tab på iPoker-netværket. Graferne viser PL50 heads up-spil fra min gamle konto (figur 1) og de sidste 7-800 hænder spillet fra min nye konto (figur 2).

Figur 1: 5000 hænder på min ene konto.

Figur 2: 7-800 hænder på min anden konto.

Regner man profitten sammen for de to konti ender man på ca. $1200. Hertil kommer så et par hundrede vundet på fremmede computere, noget i stil med $600 tab fra et andet site og kæmpe spew og tilt og lameri på PL100. Heldigvis dækkes dette med donationer fra sønderborg pokerklub og en fjerdeplads i en 6K GTD i forgårs.

Den turnering sluttede i øvrigt ret lamt. Med fire mand tilbage sad jeg med gennemsnitsstak sammen med en alt for tight shortstack, en god og fornuftig gut med et svagt chiplead og så en gal russer, der akkurat havde mig dækket. Jeg endte all in med TT42 på flop T57 mod den gale russerpæl, der gladeligt spyttede hele sin stack ind med superhånden A754 og formåede at suge ud takket være den ene , man lige kan skimte i udkanten af floppet. Han gik siden hen og vandt turneringen og fik dermed i følge sharkscope reduceret sine tab fra 29000 dollars til 27000 dollars. Du spiller godt, kammerat Tex!

Konklusion: Profit a la $1500, hurra!

Poker

Lige siden jeg fik skaffet en lejlighed 6 dage inden jeg skulle starte i Hamborg har mit praktikophold i Tyskland været timet og tilrettelagt ned til mindste detalje - bortset fra een ting: Ud over et par hundrede euro i måneden til at dække transportudgifter er opholdet nemlig ulønnet. Så hvad skal jeg leve af?

Jeg kunne selvfølgelig tømme opsparinger eller tage et lån eller samle flasker eller få et arbejde, men da jeg ikke bryder mig om hverken gæld eller dårligt betalt arbejde kan jeg ikke se nogen grund til at jeg ikke bare skulle fortsætte med det jeg alligevel har tjent til dagen og vejen ved (ud over SU) de sidste tre år: Poker!

Jeg har selvfølgelig indset, at det kræver en lidt mere metodisk tilgang til spillet end jeg hidtil har praktiseret (”undskyld jeg kommer for sent / ikke kommer overhovedet / ps jeg tabte tusind dollars igår”) hvis det skal lykkes, så jeg har skiftet PL100 ud med PL50 (it’s merely a temporary arrangement) og desuden erhvervet mig programmet en pro angiveligt ikke kan leve uden: Pokertracker!

Figur 1: Mine første 800 hænder med pokertracker. Ikke vist på grafen: De 1000 hænder spillet siden jeg trykkede print screen og som jeg brugte på at tabe og genvinde 500 dollars og dermed ødelægge hældningen fuldstændigt.

Pokertracker kan uendeligt mange skumle ting, men det eneste der som sådan interesserer mig er om hældningen på “Running Total Won”-grafen er positiv. Før man kan udtale sig om hvorvidt den vil være det fremover eller ej kræves det ifølge eksperter i statistik at man har et stort nok sample - det vil i denne sammenhæng sige pokerhænder - til rådighed. Jo større, jo bedre og mindst 100000 hænder siger de. Nu er hele konceptet med at måle hvor mange hænder man spiller noget helt nyt for en PT-noob som mig, så indtil videre kigger jeg bare på min pæne positive graf med 800 hænder og godter mig lidt over den. Så kan jeg altid tilpasse mine indkøb i Aldi til dens hældning.

Poker

Den mangel på pokerhistorier, læsere her på stedet har været vidne til på det seneste, er normalt ensbetydende med at jeg er gået broke. Denne gang er det dog ikke tilfældet. Ikke udelukkende, ihvertfald, for jo, jeg er da broke, selvfølgelig er jeg det, men denne gang har der været en ny årsag inde i billedet: De sidste fire ugers pinsler hos postvæsnet!

Efter første arbejdsdag var TTT med K mod A kicker for to dagslønne nemlig alt der skulle til for at få mig til at indse, at [usselt og kedeligt] arbejde og gambling er en dårlig cocktail. Mit pokerspil er derfor sat på standby - altså lige præcis indtil om en måneds tid hvor mit (næsten) ulønnede praktikophold i Tyskland starter og jeg ud af den blå luft har taget den komplet uansvarlige og meningsløse beslutning at det skal være mit levebrød. Jeg håber det går, for jeg har hverken lyst til at køre mere lortepost eller at leve af dåseravioli.

Og apropos ravioli så er det i morgen at startskuddet går til 12 dages nådesløs overlevelsestur (og dermed manglende opdateringer af denne side) i den svenske vildmark for diverse medlemmer af [HERMAN]. Til vores alles overraskelse har klanens manager Lars annonceret, at han agter at bruge nogle dage af sin dyrebare ferietid fra dødsjobbet i USA på at køre over sø og land for at besøge sine buddies i vildmarken. Sådan! Hatten af for en mand med prioriteterne på plads. Fuck penge, mand! Fuck it a lot!

normale rejser, Poker, rammstein, røverhistorier, sverige

Det er næsten ved at være trivielt at skrive om det, men jeg har altså lige vundet Full Tilts 4K gtd for tredje gang. Ville bare lige nævne det.

Turneringen blev halvvejs vundet med et suckout af de ekstra flotte med mod efter et all in på flop (hev en syver på river) og halvvejs med et smukt kald på turn med en lav straight på turn mod hvad der viste sig at være et set, der ikke ku fylde op på river.

Derefter var der kun tilbage lige hurtigt at slå de to sidste usle spillere ud inden jeg kunne affyre den efterhånden obligatoriske:

Og kigger man på sharkscope vil man se at jeg ikke gør så meget i det der med at cashe mellemplaceringer. Næh, det er sgu førstepladsen eller et bøjet søm at trutte i:

Og så er det på tide med et interview med den glade vinder!

- Hvorfor er det så let at vinde?
- Fordi jeg er så pisseVILD!
- Tak for din tid.
- Np. Hey, har du forresten en ide til hvordan man kan lave et blogindlæg om en turneringssejr uden at få til at være pral hele vejen igennem?
- Hmm. Nej, desværre. Det er vanskeligt at undgå, kan jeg tænke mig?
- Ja. Særligt hvis man er så vild som jeg er.
- Du har ret. Føj du er vild!
- SÅ vild, altså.
- All riiigt.
- Aaaall riiiiight! *high five*

blær, Poker

… than you ever thought possible”, har en eller anden pokerspiller engang sagt.

Jeg håber ovenstående eventually er nu for mit vedkommende, for hvis det nogensinde kommer til at gå værre end det gør p.t. er jeg ikke sikker på jeg har lyst til nogensinde at spille poker igen.

Uanset hvad jeg gør kan jeg ikke få penge til midten som noget bedre end 35% underdog og når jeg endelig kommer ind som 75% favorit bliver jeg suget ud på. Men så er det jo godt man har en solid bankroll at falde tilbage på så man blot kan rykke ned i limit, vinde det tabte tilbage og fortsætte hvor man slap. NÅH NEJ, for jeg har for det første ingen bankroll, er for det andet led og ked af PL25 og er for det tredje ikke i stand til at vinde alligevel. Så hul i det.

Mit pokerbudget går tilbage til februar 2006 og dækker dermed 37 måneder, så det er ganske imponerende at januar i år blev den dårligste måned nogensinde - kun for at blive overgået af februar, der blev ENDNU sygere. Og marts ser ud til at gøre dem kunsten efter!

Jeg har godt nok hovedsageligt kun tabt fiktive online-penge, men nu er bunden til gengæld også nået. Væk er gevinsterne fra Full Tilts PLO-turneringer. Men hey, måske er det sundt! Måske er det ligesom med Lance Armstongs muskler; min bankroll skal måske have konstateret kræft i ny og næ og derefter drænes for midler for at kunne starte på en frisk og blive 7-dobbelt 3500 GTD-vinder.

Eller måske ikke. Der er ihvertfald ikke mere at tabe af, så hvis jeg vil gøre mig det mindste håb om bare at blive 3-dobbelt 3500 GTD-vinder skal visakortet op ad lommen og gad vide om det mon kommer det inden kl 22.16 i aften.

Poker, whine