Er der nogle dansk- eller litteraturstuderende til stede? Hvis ja, kan vi i fællesskab passende drikke cafe latte iført halstørklder og klukle af spidsfindigheden i den følgende passage, der på ganske vidunderlig vis beskriver, hvad der skete i min lille københavnlejlighed for små tre år siden:
“Imorgen vil jeg ikke ryste!” tænkte det. “Jeg vil ret fornøie mig i al min Herlighed. Imorgen skal jeg igjen fortælle Historien om “Klumpe-Dumpe” og maaskee den med om “Ivede-Avede”.” Og Fiernsynet stod stille og tankefuld den hele Nat.
Om Morgenen kom Karl og Pige ind.
“Nu begynder Stadsen igjen!” tænkte Fiernsynet, men de slæbte det ud af Stuen, op ad Trappen, ind paa Loftet, og her, i en mørk Krog, hvor ingen Dag skinnede, stillede de det hen. “Hvad skal det betyde!” tænkte Fiernsynet. “Hvad mon jeg her skal bestille? Hvad mon jeg her skal faae at høre?” Og det hældede sig op til Muren og stod og tænkte og tænkte. - - Og god Tid havde det, thi der gik Dage og Nætter; Ingen kom herop, og da der endelig kom Nogen, saa var det for at stille nogle store Kasser hen i Krogen; Fiernsynet stod ganske skjult, man skulde troe, at det var reent glemt.
At fjernsynet groft sagt er en fed klods, der samler støv og lukker lort ud, faldt mig som sagt ind for tre år siden. Det skyldtes nok ikke kun mængden af negermusik og hud på MTV (ikke at jeg ikke kan li’ hud, bestemt ikke, nej, men der er forskel på god hud og kommerciel hud) og den stigende kommercialisering, men også at jeg netop var flyttet hjemmefra og blev konfronteret med fænomenet pladsmangel. Uanset hvad røg fjernsynet ud og jeg fik mere plads.
Og HC er enig med mig. Erstat Klumpe-Dumpe med Amin Jensen og Ivede-Avede med Pussycat Dolls i ovenstående lettere modificerede uddrag af Grantræet, så er budskabet klart: Fjernsynets tid er forbi. Jeg har selv læst det i avisen forleden dag:
“Fra 1950 til 2000 var tv’et en kulturinstitution med en stor folkeoplysende opgave. Da oplevede vi f.eks., at tidens modernistiske forfattere skrev til tv-mediet. Med de seneste års udvikling hen imod det kommerceielle er tv blevet et underklassefænomen.” (JP i lørdags)
Et underklassefænomen. Bam! Og lad mig på vej ud ad døren også lige citere Network for at gøre pointen helt klar:
“Television is not the truth, television is a god damn amusement park. Television is a circus, a traveling carnival, a troop of acrobats, story tellers, dancers, side show freaks, lion tamers, and football players. They are in the boredom killing business!”
rants, tv