The Future

Don’t put away your childish things. Save them for your child.
Jeg er klar over at man ikke skal generalisere og der er da heller ikke per definition noget i vejen med adventurespil som genre. De fleste er bare ret irriterende. Et gameplay, der stort set udelukkende beror på at kombinere forskellige objekter med hinanden ved hjælp af et begrænset sæt interaktionsmuligheder har sine begrænsninger. Når man har brugt “Give”, “Use”, “Push” og “Pull” tilstrækkeligt mange gange på “Poster”, “Magic Potion”, “stink bomb” etc. kan det ikke undgås, at løsningerne på forskellige puzzles kommer til at minde bare en lille smule om hinanden.

Figur 1: Push, pull, open, close, give to.
Med andre ord er et adventurespil nu engang et adventurespil. Efter at der i midthalvfemserne var blevet produceret mange succesfulde spil blev udviklerne derfor tvunget til at lave adventures, der var OVERDREVET adventureagtige hvis de ville have deres spil til at skille sig ud. Dette beskrives ganske glimrende i artiklen Death of Adventure Games, der gennemgår en serie puzzles fra Gabriel Knight 3 for at illustrere sin pointe.
Gider man ikke lige læse det hele bringer jeg her essensen, der refererer til en gennemgang af en serie puzzles, hvor man bl.a. fremskaffer et falsk overskæg ved at plante et stykke tape i kanten af et hul i et plankeværk for derefter at jage en sorthåret kat igennem hullet og lave overskægget af kattens hår:
Did you read all of that? If not, good for you! Dumb as your television enjoying ass probably is, you’re smarter than the genius adventure gamers who, in a truly inappropriate display of autism-level concentration, willingly played the birdbrained events described in that passage.
Jeg selv finder adventurespil ganske underholdende, men det er i mindre grad på grund af gameplayet. Som mit hoved er indrettet bliver jeg ganske enkelt frustreret når jeg skal udtænke løsninger på puzzles i stil med dem i artiklen. Jeg måtte fx give op godt en tredjedel inde i Simon the Sorcerer 2 da det overgik min forstand at man fik adgang til et tårnvindue i slottet ved at binde ikke een og heller ikke to, men derimod hele tre balloner fast til et gitter, der derefter bukkede under for den mægtige opdrift af ballonerne, lettede og fløj en op til vinduet. Resten af spillet tog jeg på walkthrough. At jeg stadig syntes det var sjovt skyldtes den gode humor og at det er fedt at se hvilke gimmicks og morsomme situationer, der er lagt ind i historien.
Tilbage til artiklen ovenfor. Jeg kom nemlig til at tænke på den i dag da jeg blev vidne til hvordan så fucked up et puzzle rent faktisk ender med at blive implementeret i et spil.
Jeg sad og målte rundt da jeg blev prikket på skulderen af en af designerne og en anden praktikant. Om jeg vidste hvordan man lavede karamel? Jo, det gjorde jeg da: Ved at varme sukker op til det smelter for derefter at lade det køle ned igen. De nikkede og fortsatte videre til en anden gut for at spørge ham om det samme.
Formålet med rundspørgen var at finde ud af, om folk generelt var klar over hvordan man lavede karamel og dermed også om en spiller ville kunne finde på at bruge sukker til at lave karamel for derefter at bruge karamellen til at klistre et foto fast til et stykke falsk ID, der skulle bruges til at blive lukket ind et sted i kapitel 5.
Den slags care-less-så-blir-det-mere-awesome-indfald, der i sin tid gjorde Skipper Skræk til en succes tror jeg bare ikke lige er the shit i et computerspil. At finde på at kombinere sukker med komfur og idkort kræver at man kan backtracke designerens fucked up tankegang og jeg er næppe den eneste, der ikke synes at det er det, der gør et spil underholdende.
Jeg tror da også det lykkedes mig at overbevise dem om, at ideen nok var en anelse zu weit raus. Hvordan det hele endte kan jeg naturligvis ikke afsløre da jeg er underlagt tavshedspligt (tror jeg da nok), men hvis du engang køber A New Beginning er her er et hint til kapitel 5: Hubba Bubba.
I går var min lillesøster på besøg i København, og da det var 10 år siden hun sidst havde været her skulle vi selvfølgelig på sightseeing. Desværre for min søsters indsigt i vort lands hovedstads historie forliste denne sightseeing af forskellige komplicerede grunde, som jeg ikke skal gå i dybden med her, men som kan føres tilbage til især udbuddet af tegneserier på Gråsten bibliotek i halvfemserne, vores mors feriepræferencer og mængden af ting børn kan foretage sig i 14 dage i en hytte uden elektricitet midt i en svensk skov.
Nuvel, vi endte med at stå bøjet over kassen med Prins Valiant-tegneserier i Faraos Cigarer og konkurrere om at huske ordrette titler på de indtil videre 68 albums blot ved at kigge på forsidebilledet.
De fleste albums forekom os ganske nemme og vi havde især let ved at huske titlerne på albums hvor forsidebillederne var forbundet med titlen:
Andre albums var dog noget sværere.

Haha!
Og nu jeg er ved sjældne besøg så bliver jeg desværre forladt af min kæreste i morgen. Hun tager tilbage til Tyskland efter at have boet her en måned og efterlader mig dermed helt ene og alene fra i morgen kl 8.42 til og med kl 10.00 hvor hun erstattes af heidT og Skob, der medbringer en masse øl.
Uden at fornærme nogen er de dog for intet at regne mod Kacey og hans bror, begge fra England, der lander i Kastrup kl 13.00 medbringende suits, laksko og 800 pund som skal brændes af på a good time. De har aldrig været i Danmark før, så vi skal selvfølgelig på sightseeing. Om turen kommer til at gå forbi Faraos Cigarer vides endnu ikke.
Der er eksamen om to dage (rude 1)! Desværre har jeg haft svært ved at motivere mig til at sætte mig ind i stoffet og nu er jeg så lige blevet gjort opmærksom på, at jeg kan vælge at skide den eksamen en lang march og tage den om en måned i stedet for. Da jeg ikke er i tvivl om, at jeg snildt kan klare den virker det umiddelbart som en god ide (rude 2).

Så må vi se om det viser sig at være det i sidste ende (…rude 3).
[kilde]
Tag vel i mod det nye Wolfenstein 3D tema her på siden! Det er stjålet fra moddb.com og udspringer af nyfunden julestemning (bemærk bl.a. lysekronen og juletræsskoven i baggrunden - slottet i Wolf3D er jo baseret på det tyske slot Wevelsburg, der ihvertfald delvist er omgivet af granskov) samt det faktum, at det nye år forhåbentlig byder på afslutningen af min uddannelses episode 6.
Julestemningen gav mig desuden lyst til at fejre at det indtil videre er lykkedes mig kun at tabe tre buyins af min genfundne bankroll. Det blev gjort ved at tilbringe et par timer i den formidable butik Comics am Steintor, hvilket bl.a. mundede ud i købet af en bog af the late great Will Eisner - en mand jeg indtil i går kun kendte af navn.
Jakob Stegelmann nævnte ham flere gange med ærefrygt i stemmen under et nyligt foredrag, jeg vidste han var ophavsmand til serien bag den kommende film The Spirit og så vidste jeg selvfølgelig også (takket være Don Rosa, se billede herunder) at han lægger navn til tegneserieverdenens Oscar.

Fra sidste kapitel af Her er dit liv, Joakim von And.
Men nu ved jeg bedre! Det viser sig, at han ikke stod bag en enkelt serie igennem sit liv og derfor ikke er almindeligt kendt på samme måde som Jim Davis eller Carl Barks, men derimod lavede et utal af enkeltstående serier og såkaldte grafiske noveller. Mange af dem har uden tvivl været at låne på Gråsten Bibliotek, for jeg har set adskillige af dem før. Eet billede husker jeg særligt godt: En mand, der sidder overskrævs på en anden mens han slår hans kranie ind med en sten! Uggh! Føj Will Eisner er vild.
I øvrigt formåede en tigger at blive siddende på det samme iskolde gadehjørne lige så længe som jeg kiggede på tegneserier, og det imponerede mig så meget at jeg gav ham to euro med en bemærkning om at han skulle købe sig noget varmt. Typisk julestemning - nu skal jeg bruge længere tid på at grinde det tilbage. Hrmpf!
PS: Når de blå SS-vagter spotter en siger de “Schutzstaffel!”, men det lyder som “Boof Buffer!“. Så det er derfor.
… er videoen af vores sidste semesterprojekt nu blevet smidt op på youtube. Der er både dødsmetal, bar hud og sømandsmusik, så skynd dig at se den.
Det tekniske bag spillet forklares udmærket i videoen, så det skal jeg spare jer for selvom det ellers er vildt interessant. Endnu mere interessant er det efter min mening dog, at dette meget alternative design mundede ud i et absolut vellykket spil som folk elskede at spille, og som vi fra gruppen sågar bliver betalt for at vise frem i ny og næ.
Så mangler vi bare, at der i bedste grønspættestil træder en forklædt mand ud af buskadset og bekendtgør, at han er I.N.V.E.S.T.O.R. og har holdt øje med os i smug hele dagen og tildeler os en medalje og / eller en million.
Oh skænk mig en lejlighed ovre på Østerbro / hvor kun den solbeskinnede Fælledpark og dens bikiniklædte skønheder hører min gråd. Om sommeren, i det mindste.
Det viser sig at det er latterligt dyrt at bo til leje hos et grisk firma ved navn Cosmo Finans, så derfor: Hvis du kender nogen der har en (ikke dyr) andel til salg eller en billig lejlighed til udlejning (måske endda på Østerbro), så sig til! For Guds skyld!
I øvrigt har jeg været til tegneserie workshop idag. Det var en yderst underholdende begivenhed, der bl.a. bød på gratis sandwiches betalt af statskassen samt gav mulighed for at få tips og trixx af forskellige danske serietegnere fra bl.a. Free Comics. Jeg usle person fik naturligvis ikke produceret noget der er værd at være stolt af, så der kommer ingen billeder.
Til gengæld vil jeg vise denne sag fra den nyeste udgave af Free Comics (det er ikke min hensigt at krænke nogen copyright. Stor respekt til ophavsmanden!):

haha
Resten af bladet kan i øvrigt læses ganske gratis på:
http://www.freecomics.dk/l%E6s+free+comics.aspx!
Jeg har en pokerspillende ven ved navn heidt, og han er guds gave til high stakes poker. Når vi spiller er han ofte flink nok til at velsigne os med et eller flere foredrag om de komplicerede mekanikker bag bl.a. squeezeplays og tells, men på mærkværdig vis ender han dog oftest med at gå bankerot efter et eller andet hjernedødt bluff med en fortvivlet kommentar om, at han er et misforstået geni.
Jeg vurderede på et tidspunkt, at ingen kunne argumentere i mod det fornuftige i at gøre ham til hovedpersonen i en tegneserie og begyndte derfor at tegne en. Snart efter sendte jeg den ind til Pokernets månedige magasin MPN, og tænk engang: De tog i mod den!

Fig. 1: stribens udseende. Pokernet krævede i øvrigt navnet ændret fra “heidt” til “Rune” af ukendte årsager.
Nu er dette “blad” ikke verdens vildeste foretagende, men ikke desto mindre følger der et symbolsk beløb med når man bidrager til det. Da dette kom hovedpersonen for øre fulgte heftige forhandlinger om, hvorvidt han var berettiget til royalties eller ej.
Heldigvis nåede vi frem til en tilfredsstillende aftale for begge parter: Han får en fadøl og jeg får det symbolske beløb. Og alle er glade.
Læs alle MPN‘er her: http://www.pokernet.dk/mpn/arkiv.asp
Jeg kom vist til at love noget om løver for en mandag eller tre siden, men det må blive en anden gang. Lige nu skal det nemlig handle om et dumt barn jeg så på stranden idag.
Man kan i reglen ikke se på folk om de er dumme, men denne 13-14 årige knøs’ påklædning afslørede ham alligevel. Han lå iført badeshorts sammen med en ven, hvilket der ikke er noget hverken dumt eller usædvanligt ved - hans pælagtighed blev først afsløret da han rejste sig op.
Da han gjorde det hev han nemlig ned i bukserne af alle kræfter for at rette op på det faktum, at ingen kunne se hans underbukser. Og hvem ville da ikke have gjort det samme når nu de var af mærket BJØRN BORG! WAUW FOR NOGLE UNDERBUKSER! Det ville da være synd og skam at skjule sådan et sæt uendeligt dyre underbukser nede i shortsene!!!!!
Han var altså ikke engang kommet til stranden for at bade. FØJ en pæl og FØJ hvor er hængerøvsdillen da en lortedille. Grow UP, altså? ??
Og så til de uheldige unge mænd, som er heidT og til dels mig selv.
Førstnævnte er nemlig hovedpersonen i en ny og spændende tegneserie, som kun er sjov hvis man spiller poker og måske osse kun hvis man kender ham.
Its funny because its true:
http://www.fjahgo.dk/heidt_grinder_nl25.jpg
http://www.fjahgo.dk/heidt_er_utilfreds_med_blindstrukturen.jpg
http://www.fjahgo.dk/heidt_er_til_homegame.jpg
Seneste nyt fra østfronten: Der udkæmpes hårde kampe på pacific, men efter sidste uges alvorlige indhug i mine stillinger er krigslykken vendt og tingene går atter lidt i den rette retning. Se figur 1.

Og White Ninja har forresten overgået sig selv med den seneste stribe. Tjek White Ninja is asked for a favor.