the Printing Press

En weekend for ikke så længe siden holdt de idrætsstuderende fest på en bar i Kiel for alle der havde lyst til at komme. Olivia (det er min kæreste) og hendes veninder ville selvfølgelig ikke undgå en så oplagt mulighed for at tage på hunkspotting, så de skulle afsted og så skulle jeg selvfølgelig også.

Indledningsvis var jeg afvisende over for forslaget om at tage med (”Das kannst du sofort vergessen”), men med bemærkningen om, at der ville være pokerfreerolls om cocktails blev jeg anderledes entusiastisk. Dette var en mulighed for at demonstrere mine skillz over for hele venindeslænget! Jeg forkyndte derfor min deltagelse ved festen (”Ich werrrde die im Norrrden und Osten bis an der äusseren Verteidigungsrrring vorrrrstossenden Pokerspieler in einem rrrücksichtslosen mit aller Krrraft geführten Gewaltsschlacht zurrrückwerfen!”). Dertil et nonchalant vift med hånden for at understrege hvor let det ville blive.
Olivia: (Med vanlig pessimisme) “Men du klager jo altid over at du taber når du sidder og spiller”.
Mig: (Nu rasende) “Haben Sie noch Zweifel an meine Befehl? Ich glaube ich habe mich klar genug ausgedrückt!”
Olivia: ?

Og således befandt jeg mig snart i diagramstillingen mens pigerne (minus en) trippede rundt nede på dansegulvet. Til venstre for mig på billedet sidder den pige, der ikke trippede rundt med de andre og foran hende, hendes kæreste.

Jeg skal indrømme at jeg ikke helt husker hvordan jeg slap af med ham, men han var ikke guds gave til hverken pot odds eller handreading, så efter ikke at have spillet alt for længe (bare det at kunne reglerne gav mig en uretfærdig fordel) var jeg heads up i kampen om de gratis cocktails.

Min modstander, lad os kalde ham Herman, var en sportsstuderende med nerverne siddende uden på tøjet. Han var helt oppe at ringe over at spille poker og lavede fistpump hver gang han vandt en pot. Du kender typen. Jeg tror det er ham, hvis hår skimtes i hjørnet.

Jeg, derimod, var selvfølgelig fuldstændig cool. Til dealerens bemærkning om at det da vist ikke var første gang jeg spillede poker svarede jeg henkastet “Nej”. Jeg lod pigerne fra dansegulvet tilkalde så de kunne overvære min glorværdige triumf, der pga. vores lige chipstacks kun var et spørgsmål om tid. Med pigerne fulgte også et ansvar; alt andet end en sejr ville være en fiasko. Jeg var som Brasilien til VM.

Jeg vidste at HU-duellen blot var et spørgsmål om at floppe top par, så da jeg raisede med Q9o og dealeren vendte QT5 kørte jeg de metaforiske champagneflasker i stilling. Som ventet kom jeg all in mod Herman, der lavede den frække check-raise-variant med 95o.

Jeg har glemt hvad turn var, men riveren var da en femmer. Pigerne var grænsende til ligeglade, men for mig var skuffelsen ikke til at bære. Foran computeren nogle timer senere prøvede jeg i min fuldskab at tjekke håndens odds på cardplayers odds calculator; 8,4%.

***

Men nu har muligheden for revanche budt sig - og det i en disciplin hvor lo2-elementet er reduceret betragteligt i forhold til poker.

Min nevø (10 år) har en ven, der spiller meget counterstrike. Det er ikke er cool at være anderledes blandt 10-årige, så da min nevø ikke spiller cs og dermed ikke har nogen skills at blære sig med følte han sig i stedet nødsat til at blære sig med sin onkels. Vennen nægtede pure at tro på, at jeg er (jaja, “har været”) en god (jaja, “middelmådig”) cs-spiller, så med barnlig stædighed værende hvad det er endte det med et væddemål til 10 kr om at vennen kunne slå denne “onkel” i cs.

Kan JEG tvære en 10-årig unge i cs?? Ringer en telefon? Altså, har 10-årige overhovedet motorik? Den knægt har ingen ide om hvad han går ind til. Han skal få alle mine indestængte frustrationer over bad beats at føle og jeg skal blive den mægtigste mand i hele 4. klasse! Ha! Ha!

Counterstrike, druk, Poker, tyskland, whine

Mad Hatter: Yes, yes! And when you come to the end, hehehe, stop!¹

Den Gale Hattemagers ord er sande - slutninger er en lige så stor del af livet som begyndelser, men derfor bliver jeg alligevel lidt rørstrømsk når jeg ved, at jeg lige har gjort noget for sidste gang.

Nej nej, der er ingen der er døde, jeg har bare haft sidste skoledag hos daedalic. Men det er trist alligevel. Så står man der og pakker sine ting og så har de alle sammen sneget sig op bag en og holder tale og folk klapper og alt muligt. Og de har endda luret, at jeg ser high stakes poker i pauserne og tabber væk fra pokernet når chefen kommer², så sebastian har samlet ind til Every Hand Revealed og pakket den nødtørftigt ind i en plakat til mig. Kald mig sentimental, men det synes jeg altså er rørende.

Fire og en halv måned. Fire og en halv måned af vores halvfjerds leveår, eller firs, hvis kræfterne slår til³. Just like that!

—

¹ Alice in Wonderland (1951)
² Rygtet er sandt. Hos spilfirmaer tabber boss-tasten rent faktisk fra regnearket og over i spillet.
³ Salmernes bog 90, 10.

filosofi, Poker, tyskland, whine

Udpumpning, styrtløbsulykker på ski, brækkede og forstuvede håndled og fødder og halse på trampoliner og fodboldbaner, femcifrede beløb tabt på high stakes PLO (:D), hele cookies i stedet for kvarte og jeg kunne blive ved med at opremse situationer hvor jeg har tænkt at jeg var the king of the wøøørld for derefter at bryde i brand og styrte i afgrunden.

Jeg nævner det fordi den seneste tilføjelse til listen, mit kraveben, først nu er vokset så meget sammen efter en off-piste kælketur at jeg igen kan bruge mus og tastatur. Gad vide om den irriterende over-the-top-trang er noget jeg nogensinde vokser fra. Hvis ikke kan jeg kun glæde mig over at jeg i det mindste ikke ejer en motorcykel. Eller tager stoffer. Guderne må vide hvad det ville føre til! Haha! …,.

Nuvel! Nok digression for denne gang. Der er gået næsten to måneder siden sidste update omkring fjahgoaktien og det er selvfølgelig fordi jeg har været bust.

December startede ellers lisså flyvende som november sluttede, men nu skulle hele ens liv jo ikke gerne gå hen at blive en fucking grind (hvilket det overhovedet ikke var ved), så der sku high stakes på bordet og det sku være nu. Ad kanaler der omfattede bekendtes venners venners telefonnumre og folk med fodlænke fik Heidt og mig opstøvet Odenses mest lurvede pokerklub hvor vi blev lovet high stakes action og nemme penge ud over alle grænser og med hver sin stack of high society under armen var vi klar til at vågne op næste morgen som paver.

Sådan skulle det ikke gå.

For selvom vi aldrig kom op i klubben lykkedes det os takket være internettet (så sygt at 3567 kan misse på 349 mod AK35o for 800 bucks) i stedet at vågne op i muddergrøften. Og ikke i den fine del af muddergrøften, men derimod i muddergrøftens usleste slum, der hvor lommesmerterne befinder sig på grænsen af hvad der er sundt for henholdsvis en SU-modtager og en pæl uden fast indkomst. Sidstnævnte værende mig.

Og således gik det til at december sluttede lisså forfærdeligt som november endte godt.

Det vil jeg gerne knytte en kommentar til inden jeg fortsætter med januar og denne kommentar består primært af figurerne 1, 2 og 3.

Figur 2: 10000 simulerede hænder med en winrate på 25 BB/100 og en standardafvigelse på 100.

Figur 1: 10000 simulerede hænder med en winrate på -10 BB/100 og en standardafvigelse på 100.

Figur 1 og figur 2 symboliserer hver 10 spilleres held og uheld. Standardafvigelsen er et udtryk for hvor vildt det går for sig i det spil, som simuleres. I PLO går det yderst vildt for sig og spiller man heads up (som jeg gør) bliver det ganske enkelt ikke vildere. Eksperter verden over er derfor enige om, at en SD på 100 er realistisk. Mod dygtige modstandere måske højere, mod dårligere måske lidt lavere.
Winraten er et udtryk for hvor mange big bets (1 big bet = 2 big blinds, dvs. $1 på PL50) man i snit kan forvente at vinde pr. 100 hænder hvis held og uheld fordeler sig ligeligt. Efter mine første 10000 hænder ligger jeg ifølge pokertableratings og pokertracker et sted mellem 25 og 30 BB/100.

Som følge deraf har jeg tidligere udråbt mig selv til en sikker vinder. Men vent! Pga. den enorme standardafvigelse har den heldigste -10 BB/100-spiller i ovenstående simulationer suget så meget ud at han tilsyneladende har klaret sig bedre end den uheldigste 25 BB/100-spiller (y-akserne har forskellige enheder).

Jeg kunne derfor i teorien være en forfærdelig spiller, der bare har været uendeligt heldig. Jeg tror ikke det er tilfældet, men jeg agter at finde ud af det og forhåbentlig samtidig komme unstuck efter eskapaderne i enden av december ved at få givet den gas i det spil, hvor jeg har den største positive forventning. Og praktisk nok er der lige præcis 0 usikkerhed omkring hvad det er for et - se figur 3.

Figur 3: Mine stats fra PTR.

fjahgoaktien, Poker, ski, whine

Pådrog mig en fraktur af clavicula under over-the-top kælketur. Tilstand forværret efter at have haft for meget for. Højre arm sat ud af spillet. Ude af stand til at foretage mig andet end at ligge på sofa. Blog vender tilbage om en uge eller to. Hurra. Ses.

whine

Tyskere er snu, det må man give dem. Spiller jeg fx inglourious basterds-drukspillet med dem går der ikke mere end en enkelt runde før de har luret at det, såfremt jeg har udtænkt en person til dem, i stedet for de normale startspørgsmål “Er jeg en historisk person?” eller “Er jeg mand eller kvinde” er langt fornuftigere at lægge ud med spørgsmålet “Er jeg en kæmpeabe?”.

Figur 1: “Bin ich die Geschichte des Negersklaves in Amerika?”

Og nu jeg er ved spil; hvis det ikke var fordi jeg sidder og laver adventurespil dagligt ville jeg nok ikke have lagt mærke til det, men nu hvor jeg gør er det slående hvor stor lighed der er mellem at spille et klassisk point and click-adventure og at flytte til et forholdsvist bureaukratisk land som Tyskland.

Her er jeg fx, nyligt flyttet til Kiel og hvad skal jeg så umiddelbart bruge? Bankkonto og telefon, selvfølgelig. Google telefonselskab. Use VISA on TELEFONSELSKABS HJEMMESIDE. THAT DOESN’T SEEM TO FIT! Jeg skal have en tysk bankkonto for at registrere et telefonabonnement. Find BANK. Talk to CLERK. Give PASSPORT to CLERK. THAT DOESNT WORK! Du skal have registreret bopæl i Tyskland for at kunne oprette en girokonto.

Figur 2: “You have to take a number.”

Nuvel! Bopæl registreres på kommunen, så man må finde rådhuset. Enter RÅDHUS (der endda ligner en borg), use NUMMERAUTOMAT. Afvent tur, talk to CLERK, use PASSPORT on CLERK. THAT DOESN’T WORK! Man skal have et pasfoto for at kunne få oprettet et bopælskort. Find PHOTO MACHINE. Heldigvis har jeg småpenge på mig da kreditkort stort set ikke accepteres nogen steder i Tyskland og da slet ikke i en automat. Godt så: Use MONEY on PHOTO MACHINE. THAT DOESN’T WORK! Maskinen tager kun 1- og 2-euro mønter, ergo skal jeg have vekslet småpengene til større mønter. Go to DESK, talk to CLERK.

Angiveligt er der en kantine på etagen nedenunder hvis man går ned ad gangen og ind ad en lille dør ned ad en trappe.

Go to CAFETERIA, talk to CAFETERIA WOMAN to receive COINS. Tilbage til automaten, use COINS on PHOTO MACHINE to receive PHOTOS. Tilbage og gentage proceduren med at trække nummer. Enter OFFICE. Use PHOTOS and PASSPORT on OFFICE CLERK to receive ANMELDEBESTÄTIGUNG.

Tilbage til banken. Talk to BANK ACCOUNTANT. Use ANMELDEBESTÄTIGUNG to receive BANK ACCOUNT INFO og så, langt om længe, kan man få sig et tysk telefonnummer. Efter yderligere 14 dages ventetid, naturligvis.

(PS: Tak _X_)

nazister, røverhistorier, simon the sorcerer, spil, whine

Det er lørdag, man kan stadig mærke spor af tømmermænd fra i torsdags og har derfor ikke den store lyst til noget med alkohol, men gider heller ikke at sidde hjemme og stene. Den oplagte løsning er derfor at tage i biografen, og da der går en interessant dokumentar om sprayer-krig i Hamborg som præsenteres af filmens instruktør må det endda blive en eksklusiv en af slagsen: Cinemateket.

Når man udser sig denne biograf som mål kræver det dog lidt ekstra forberedelse. Modsat Biocity og lignende proletarmagneter er det nemlig ikke nok at tage 150 kr og sit buskort med - næh, så må man finde sit stiveste puds frem, genopfriske de vigtigste gloser fra mediesociologi og pakke en flaske kildevand og en pose økologiske cashewnødder i tasken da Cinemateket selvfølgelig er for fint et sted til at have en popkornbiks.

Nuvel, man får dobbelttjekket sit udseende i spejlet og begivet sig mod det eneste sted i landet, der kan give Vester Vov-Vov konkurrence i kampen om titlen som de auteursmartes højborg. Vel ankommet sørger man lige for at tørklædet sidder helt rigtigt inden man træder indenfor og som en sidste formalitet henvender sig i billetlugen med ordene: “Kan jeg få to billetter til 21.45-forestillingen?”

Og så svarer billetdamen “Næ. Der er udsolgt”.

Morale: Hvis du skal være auteursmart (og det vel at mærke ikke er en pakistansk zombiefilm, du har tænkt sig at se), så husk at bestille billet i forvejen.

cinemateket, film, sociologi, tyskland, whine

… than you ever thought possible”, har en eller anden pokerspiller engang sagt.

Jeg håber ovenstående eventually er nu for mit vedkommende, for hvis det nogensinde kommer til at gå værre end det gør p.t. er jeg ikke sikker på jeg har lyst til nogensinde at spille poker igen.

Uanset hvad jeg gør kan jeg ikke få penge til midten som noget bedre end 35% underdog og når jeg endelig kommer ind som 75% favorit bliver jeg suget ud på. Men så er det jo godt man har en solid bankroll at falde tilbage på så man blot kan rykke ned i limit, vinde det tabte tilbage og fortsætte hvor man slap. NÅH NEJ, for jeg har for det første ingen bankroll, er for det andet led og ked af PL25 og er for det tredje ikke i stand til at vinde alligevel. Så hul i det.

Mit pokerbudget går tilbage til februar 2006 og dækker dermed 37 måneder, så det er ganske imponerende at januar i år blev den dårligste måned nogensinde - kun for at blive overgået af februar, der blev ENDNU sygere. Og marts ser ud til at gøre dem kunsten efter!

Jeg har godt nok hovedsageligt kun tabt fiktive online-penge, men nu er bunden til gengæld også nået. Væk er gevinsterne fra Full Tilts PLO-turneringer. Men hey, måske er det sundt! Måske er det ligesom med Lance Armstongs muskler; min bankroll skal måske have konstateret kræft i ny og næ og derefter drænes for midler for at kunne starte på en frisk og blive 7-dobbelt 3500 GTD-vinder.

Eller måske ikke. Der er ihvertfald ikke mere at tabe af, så hvis jeg vil gøre mig det mindste håb om bare at blive 3-dobbelt 3500 GTD-vinder skal visakortet op ad lommen og gad vide om det mon kommer det inden kl 22.16 i aften.

Poker, whine

Nogle pokerspillere formår at sætte sig ned og spille systematisk og velovervejet på en takst med et buyin svarende til højst 5% af vedkommendes bankroll vel vidende at de kan vinde så og så mange big blinds pr. 100 hænder. Denne måde at gribe pokerspillet an på skulle efter sigende være den sikre vej til toppen. Desværre virker den ikke rigtig for mig.

Jeg har i dag indset hvad jeg i efterhånden flere år har haft mistanke om: At jeg ikke går så godt i spænd med systematik. Jeg har ikke nok ro i røven, ville vulgære mennesker som Niels Hausgaard måske endda sige. Hvad der til gengæld virker for mig er følgende:

A: At ramme en god periode hvor mine draws rammer og mine sets fylder op.

B: At nå til et punkt hvor mine draws ikke længere rammer og mine sets løber ind i højere sets.

C: (i dag) At nægte at rykke længere ned end PL100, tabe lidt mere end godt er og til sidst hive nødbremsen i og cashe alt ud inden det også bliver tabt.

At fjahgoaktien mest af alt minder om en muteret kamel er ingen nyhed. Søg blot i arkivet ude til højre og beviserne vil komme væltende. Men nu har jeg accepteret min skæbne! Der vil ikke være sure miner over bad beats, blot en accept af at min personlighed dømmer mig til evige swings. Og derefter en uges pause. Startende nu!

blær, fjahgoaktien, Poker, whine

Goddag igen. Der er blevet stjålet ca. 542 af mine 1000 dollars. Gerningsmændene er bl.a. idioter med 77, KQ, beerhand, AQ og AT.

Jeg er blevet badbeatet efter all in for lige i overkanten af 400 spir mens resten måske kunne have været foldet på en virkelig god dag hvor man tror på at der findes højere sets. Kort fortalt: Jeg får ikke nogen bærbar lige med det samme.

Princippet om bankroll management og sund fornuft dikterer desværre, at jeg skal rykke ned på NL25 og grinde håndører igen, så findes der er bedre tidspunkt end nu til at skide poker et langt stykke begynde at mappe og forsøge at lave et lamt mod til HL2 i stedet for? Jeg tror det ikke og påbegynder derfor arbejdet på Der Untergang snarest muligt (dvs. efter jeg har set The Cincinatti Kid og spist kransekage).

Det bliver i øvrigt alle tiders mod. Man skal naturligvis forsvare Hitler i Berlins ruiner i de sidste dage af anden verdenskrig. Hvorfor Day of Defeat-folkene ikke forlængst har lavet et Berlin-map ved jeg ikke, men nu gør jeg det. Måske. Erfaring viser at mine maps desværre ikke alle når at se dagens lys.

nazister, Poker, whine

Så, det første pokerindlæg. Mest fordi her er så tomt.

Det der sker er følgende;

[mig]

blinds $ .12 / $.25

[mig] raise $1

(fold fold fold fold)

[Academ1c] raise all-in $41.38

(fold fold fold)

[mig] …hm.. (10 seconds left) ..AA? Nejda. Et lille par… Så er det 50/50.. det ku jeg gå med til… (7 seconds left)… AA? Ej. AK? (4 seconds left) måske… ja… han har AK, det æ helt hunne… (2 seconds left) … Call all-in $37.14

Pacific er således indrettet, at hvis man er all in preflop vender man kortene inden der kommer flere på bordet. Og han havde…

[Academ1c]

Ak og ve! Et tåbeligt call af mig! Han er 69.7% favorit. Lort! Djævlen stå i det!

Flop:
Lortespil! Rådne pisside!

Turn:
Ha! Ha! I’m using the internet!!!

og den ligegyldige river:

.. Hvilket betød at jeg kunne rage $70.95 til mig, og dagen var reddet. Der er nu intet som bad beats så længe de ikke går ud over en selv. HAHAHA!

Poker, whine